Surrealisme

Den surrealistiske stilart kom til efter afslutningen af 1. verdenskrig. Det var en stil og en kunstnerisk retning, der ønskede at sætte fokus på menneskets ubevidste sider. På den psykologiske front var det den østrigske læge, Sigmund Freud, der havde stor indflydelse på, hvordan menneskets sind blev opfattet i starten af 1900-tallet.

Freud er kendt for at bruge psykoanalyse som tilgang, hvor det er individets ubevidste sider, der er genstand for behandling.

Drømme, fantasier og forvrængede motiver

De surrealistiske kunstnere arbejdede subjektivt med sig selv og brugte egen krop og bevidsthed i udformningen af deres værker. Det var ofte forbudte længsler, drømme og grænsesøgende fantasier, der var i fokus hos malerkunsten.

Surrealismen opstod på et tidspunkt, hvor verden og kunstnere havde stiftet bekendtskab med både impressionismen og ekspressionismen. Mens den ene retning lægger vægt på at skabe indtryk, fokuserer den anden stilart på kunstnerens ret til at udtrykke sig.

Surrealismen kan anses for at være en liberal blanding af de 2 stilarter. De surrealistiske malerkunstnere var frie til at gengive, portrættere og vise de indre tilstande for derigennem at åbne op for, at beskueren skulle gøre det samme.

Den største og mest indflydelsesrige kunstner, der kendes for denne stilart, er Salvador Dali.

Ønsker at finde frem til en helt ny virkelighed

Inspireret af Freuds tanker om at beskæftige sig med drømme og det ubevidstes betydning ønskede de surrealistiske malere at finde frem til en helt ny virkelighed. De ville gøre op med samtidens regler for, hvordan man skulle leve.

Ved at forholde sig til indre tilstande var det hensigten at skabe den virkelighed, som ville sætte mennesket fri. Netop fordi motiverne handler om det subjektive, findes der ikke nogen teknikker eller normer for, hvordan en surrealistisk maler skal arbejde.

Når du ser på malerkunst i denne stilart, er det de forvrængede motiver, der skinner igennem. Ofte har en kunstner taget udgangspunkt i et objekt eller en situation fra virkeligheden, men som i det ubevidstes behandling bliver til et fremmed, fjernt eller karikeret motiv.

En livsanskuelse, der påvirkede mange andre kunstarter

Det er langt fra kun billedkunsten, der blev stærkt påvirket af den individfokuserede stilart. Surrealismen blev hos de mest dedikere kunstnere en livsanskuelse, som påvirkede dem i levemåde. De gjorde på mange måder op med alt, der var indlejret af normer for adfærd og lod sig i stedet styre af tanker og fantasier.

De ville gøre alt for at føre livsanskuelsen og drømmen om en fri eksistens ud i virkeligheden. Derfor blev den surrealistiske tilgang udbredt til mange andre kunstarter såsom fotografi, musik, skulpturer, litteratur og skuespil.

På den musikalske front kom de surrealistiske tendenser til at betyde en lige så stor frihedsgrad, som billedkunstnere anvendte til at forme deres værker. Lytter du til en komposition af en surrealistisk musiker, kan det opleves som baggrundsmusik til en drøm. Der er ingen gentagelser af motiver, og kadencerne er tit overraskende og kan skifte over i en helt anden toneart.

Collagen som det stærkeste kendetegn på surrealismens billeder

Det var i begyndelsen af 1910’erne, at collagen som kunstnerisk udtryksform begyndte at vinde frem. Teknikken og arbejdsformen blev for alvor populær indenfor surrealismen, hvor den gjorde det muligt at arbejde i brudstykker og fragmenter.

Drømme er ofte en lang handling, der er udgjort af en række små situationer, som både i tale og på skrift kan være svære at gengive. Og en sindsstemning kan på samme måde opleves som værende skabt af en række små delhandlinger. Med collagen som udtryksform kunne datidens kunstnere nu skabe motiver og værker, som matchede deres grundlæggende formål.

Ved at lade en masse små stykker, fragmenter og dele indgå i samme værk kunne der skabes et nyt og fremmed motiv.

De mest passionerede, surrealistiske kunstnere ønskede at påvirke beskuerens opfattelse af, hvad der var normalt. Via collager og fremmede motiver skulle folk inviteres til at lukke deres eget sind op for tankerne om en anden samfundsstruktur eller anderledes levemåde.

Det var især hverdagens rutiner og indlagte vaner, som kunstnerne tog stærkest afstand fra. De mente, at det netop var i vanerne, at roden til menneskets lidelse skabes.

Selvom surrealismen havde størst udbredelse for knap 100 år siden tilbage i 1920’erne og 1930’erne, anvendes der forsat elementer og billedsprog fra den revolutionerende stilart i dag.

Det er især reklamer, som i dag bruger collager, der skal tale til kunder og forbrugere om at skabe en bedre hverdag eller anden livsstil.