Romantikken

Romantikken var en betydningsfuld periode i slutningen af 1800tallet, som satte sig spor både kulturelt, kunstnerisk og menneskeligt.

Den afløste den foregående stilart, nyklassicismen, der begge værdsatte det levende billede og de immaterielle værdier. Dog var der væsentlige forskelle mellem de 2 stilarter i forhold til meningsindhold og kunstnerisk tilgang.  

I løbet af 1600- og 1700tallet havde Europa gennemgået voldsomme forandringer og en revolutionerende udvikling. Oplysningstiden gjorde, at mennesket nu begyndte at forholde sig kritisk til omverden, og at der blev sat øget fokus på handel, økonomi og fremstilling af nye forbrugsgoder.

Opgøret med de materielle værdier

Aldrig før i historien havde samfund og mennesker været en del af så hæsblæsende en udvikling, som havde fundet sted i forbindelse med oplysningstiden.

Nu var verden blevet udforsket, og der var kommet fremdrift i samfundet i forbindelse med, at der blev solgt varer på tværs af landegrænser. Nye virksomheder begyndte at dukke op, og der blev skabt behov hos middelklassen, som begyndte at tage sig mere og mere magt og indflydelse i samfundet.

Med anvendelse og udvikling af helt nye materialer blev det muligt at skabe produkter og varer, som aldrig var set før. Dette medførte, at der blev skabt behov hos den almindelige samfundsborger.

De romantikke kunstnere så med bekymrede øjne på denne udvikling, som store dele af de europæiske borgere var en del af.

Det var ikke værdierne om æstetik, nærhed eller national stolthed, der længere var i centrum hos det enkelte menneske. Det var derimod at komme i besiddelse af materielle værdier.

Romantikken opstod som en kulturstrømning og modreaktion til materialismen.

Med sjælen i fokus

Kunstnerne tog ikke længere afsæt i de antikke regler for skabelsen af værker og udviklingen af nye bygninger (som både renæssancen og nyklassicismen havde gjort).

De romantikke kunstnere tog i stedet sjælen og de subjektive oplevelser som genstande for deres værker.

Hvor arkitektur, musik og design førhen havde været bundet op på regler, som var blevet skabt i Antikkens Grækenland og Rom, ønskede kunstnerne nu at tillade et mere frit formsprog.

Hver kunstner (uanset om vedkommende var musiker, designer, skulptør, arkitekt eller håndværker) blev anset som et ”skabende geni”.

Det var primært i England, Tyskland og Frankrig, at romantikken vandt størst udbredelse som kulturel strømning, der påvirkede både kunst og livsformer.

Indflydelsen fra Rousseau

Jean-Jacques Rousseau var en schweizisk filosof, der levede i oplysningstiden (1712-1778). Han menes at have stor indflydelse på romantikkens udvikling og skabelse som følge af sine betragtninger om at lade følelserne regere. Rousseau har haft stor indflydelse på den vestlige kultur.

Han er mest af alt kendt for sit dokument ”Den Sociale Kontrakt”, der blev startskuddet til Den Franske Revolution.

Rousseau var en modpol til den verdensanskuelse, som var begyndt at vinde frem i oplysningstiden. Her var det videnskaben, der blev ophævet til lov for al diskussion. Den schweiziske filosof holdt fast i betydningen af at forholde sig til og lytte til indre tilstande og følelser.

Han var talsmand for romantikken som livsform og var selv med til at udbrede ordet og gøre det populært blandt samfundsborgeren.

Romantikken i Danmark

Som stilart kom Rousseaus periode til at opnå stor indflydelse i stort set alle lande i Europa – i forskellige størrelsesforhold. Herhjemme var det især litteraturen, der blev påvirket af de franske strømninger. Stilarten var en kærkommen ’afløser’ til oplysningstidens krav om, at alt skulle kunne måle og vejes for at have eksistensberettigelse.

Nu blev det tilladt for datidens forfattere at beskrive de oplevelser, følelsesmæssige tilstande og subjektive vilkår, som virkeligheden førte med sig. På dette tidspunkt (i midten af 1800tallet) var Danmark i en stor krise. Vi havde oplevet konsekvenserne af at støtte Napoleon, hvor vi havde tabt den danske flåde til englænderne og have oplevet København brænde.
I 1813 går vi statsbankerot og overtages af Norge. Romantikken skabte accepten af en ”jeg-orienteret” litteratur, som forfatterne brugte til at beskrive de følelsesmæssige oplevelser, som fortiden havde bragt med sig. Det var litteratur, som folket kunne genkende sig i, og som var med til at skabe en fællesskabsfølelse.

Samme ”jeg-fokusering” er at finde i billedkunsten og musikken, hvor der gerne tages udgangspunkt i subjektive og personlige beretninger.