Rokoko

Den kunstneriske stilperiode kom til Danmark omkring år 1730 og levede herhjemme i cirka 30 år frem. Rokoko havde stor indflydelse på arkitektur og design, hvor det var de detaljerede og ornamenterede effekter, der var i fokus.

Den stilistiske periode blev skabt og formet i Frankrig i starten af 1700tallet. Selvom det oprindeligt var ingeniørkunsten, der var genstand for stilen, kom rokoko til at sprede sig til flere andre kunstarter.

Det startede med indretning og formgivning

I begyndelse af 1700tallet ønskede man i Frankrig at skabe rum og indretning i de velstillede hjem, der skulle emme af elegance og lys. Det var målet for ingeniører og arkitekter at forsøge at bryde grænserne ned mellem ude og inde. Der blev derfor brugt et stort omfang af glas som materiale, da dette kunne få de fysiske omgivelser til at smelte sammen med boliger og rum.

Mellem vægge og lofter blev der gerne brugt gesimsbånd for at mildne den ellers hårde kant.

Når det ikke var muligt at bruge glas eller andre visuelt, lette materialer, blev der brugt detaljer og ornamenteringer, der skulle skabe ”bløde” overgange.

Der er flere stilmæssige overlap mellem rokoko og barok. Begge stilarter fokuserede på forskønnelser via brug af forskellige materialer og dekorationer. Den største forskel handler om, at hvor der i barokken blev brugt dekorationer, som blev sat på bygninger og interiør, var det kutyme i rokokoen at integrere detaljer og ornamenter i skabelsen af bygninger, møbler og interiør.

En yderligere forskel er, at kunstnerne og arkitekterne i rokokoperioden ønskede et opgør med barokkens ofte tunge og mørke elementer. Den nye stilart skulle være let, levende og lys.

Ligesom det også er tilfældet med andre stilarter, spredte rokoko sig til andre kunstneriske tilgange.

I dag kan der findes elementer fra perioden i både arkitektur, design, billedkunst og musik. I musikken er det de rige og levende fraseringer med et væld af nuancer, der kendetegner den kunstneriske periode.

Stærk indflydelse på malerkunsten i Frankrig

Frankrig har flere gange i historien været foregangsland, når det er kommet til at skabe nye stilmæssige perioder, der senere hen har fået indflydelse på mange andre lande i Europa. Det var mest bygninger og design, der blev påvirket af rokoko herhjemme.

I Frankrig var også malerkunstnere inspireret af tendenserne med at bruge ornamentering på bygninger og beklædning. Det blev gengivet i stort omfang på bestillingsværker, som skulle leveres til hoffet. Når du ser på værker fra franske malere fra denne periode, vil det være gengivelser af mennesker fra det bedre borgerskab, der kan ses. Det er ofte iscenesatte motiver, hvor en kvinde eller mand står eller sidder og har udsmykning omkring sig af overdådig karakter.

Inspireret af asiatisk kunst

Der blev taget udgangspunkt i den asiatiske kunst og dens mange former, bløde linjer og rige nuancer. Det mest karakteristiske udtryk for rokoko i forhold til både håndværk, design og arkitektur er ”rocaillen”, der er ornamentering, som består af asymmetriske, bugtende former. ”Rocaille” betyder musling og er en meget passende illustration på dekorationens udtryk.

Dette design kan ses på stel, glas, porcelæn, træ og bygninger fra midten af 1700tallet.

På denne tid var porcelæn et helt nyt materiale, som kun var forbeholdt de kongelige og prominente mennesker i samfundet.  

Det var nødvendigt for flere monarkier og nationer at opfinde metoden til porcelæn, da materialet fik høj kurs på grund af dets mange egenskaber og muligheder.

I Danmark var det i 1774, at koden til fremstillingsprocessen blev knækket. Det var den danske enkedronning, Juliane Marie, der i 1775 grundlagde Den Kongelige Porcelænsfabrik, som senere blev til Royal Copenhagen.

Det særlige ved porcelænet var, at det kunne skabes og formes i forskellige designs. Det blev udnyttet i stor stil, når monarkier skulle have udviklet deres egne stel.

Rokoko og stilartens sammenhæng med nyklassicisme

I Danmark kom rokoko til at leve side om side med nyklassicismen frem til 1780’erne. Fælles for de 2 stilretninger er deres store brug af detaljer og betagende nuancer. Begge stilarter påvirkede både arkitektur, møbler, design, billedkunst og beklædning. 

Det var Niels Eigtved, der kom til at blive personen, som førte rokokoen til Danmark. Han startede som gartnersvend, men kom i lære som arkitekt i Dresden, hvor han også blev udlært.

Med sig hjem fra udlandet havde han både sin uddannelse og inspirationen omkring den lyse og lette stil, som han brugte til at opføre Marmorbroen, Sofienberg (beliggende ved Rungsted), Prinsens Palæ og ikke mindst Amalienborg Slotsplads.

Den visionære arkitekt og formgiver kom også til at stå i spidsen for et omfattende byfornyelsesprojekt af København. Storbyen skulle have sig en helt ny bydel, der skulle hedde ”Frederiksstaden” (opkaldt efter landets regerende konge). Det skulle være en bydel for de velstillede borgere i samfundet.

Denne ’bydel’ er dér, hvor Amalienborg findes som centrum i dag. Midt i bydelen skulle der være en ottekantet plads med 4 ens palæer rundt om.