Modernisme

Modernismen var en åndsretningen, der opstod i begyndelsen af 1900tallet men først begyndte at blomstre og sætte sig spor i samfundet efter midten af 1900tallet. Den har intet at gøre med at være ’moderne’ men er en stilart, der ønskede at skabe en helt ny verden.

Stilarten er kendt for at gøre op med samtidens regler og normer. Indenfor digtningen blev det nu de frie vers, der kom til at være fremtrædende.

Stilartens udvikling skal ses i direkte sammenhæng med 1800tallet industrialiserende tendenser.

Hvorfor kom stilarten til?

Den modernistiske epoke kom til som en reaktion mod og eksperiment med datidens samfundsudvikling. I løbet af 1800tallet havde samfundet gennemgået store forandringer, der satte præg på alle mennesker uanset klasser.

Kunstnerne oplevede, hvordan verden på flere områder var umenneskelig og paradoksal. Hvor der i tidligere tider havde været forsøg på at gøre op med denne absurditet, blev verden hos de modernistiske kunstnere accepteret, som den var. Den var absurd, og det fik den lov til at være i billedkunsten. Det var ikke formålet eller ønsket at tage afsæt i de indre følelser eller i de virkelige gengivelser af verden.

Navnet og begrebet ”Modernism” eksisterende allerede tilbage år 1900. Her blev ordet kendt for at være navnet på en katolsk protestbevægelse.

Åndsretningen og stilarten kom til på tidspunkt, hvor velfærdsstaten begyndte at forme og udvikle sig.

Modernismen i Danmark

1900tallets stilart kom ikke til at slå voldsomt igennem herhjemme. Den opstod som en reaktion mod og oprør med naturalisme og impressionisme. Det modernistiske maleri er ikke et motiv, der har til hensigt at gengive virkeligheden.

Det er virkemidlerne bag kunsten, der er kendetegnende for retningen. I prosa er det de frie vers, mens det i billedkunsten er fraværet af subjektive fortolkninger af motivet.

Alle dage har de modernistiske værker (såvel billedkunst og poesi) værket forbundet med kompleksitet. Det kan være vanskelig, tilgængelig kunst, som ikke umiddelbart synes at kunne forstås. Stilarten er mest af alt kendt for sit komplicerede formsprog, der kræver en faktuel eller akademisk baggrund for at kunne forstås.

Herhjemme var det primært de arkitektoniske værker, hvor modernismen slog igennem. Stilarten kædes i denne sammenhæng sammen med begrebet ”funktionalisme”, der kom til for at gøre stilen lettere at forstå.

Udviklingen af mange nye bygninger og arkitektoniske værker hang sammen med, at der i løbet af 1950’erne-1960’erne kom mange nye byggematerialer til. Stål og beton gav helt nye muligheder for arkitekter.

De modernistiske tendenser i litteraturen

Det er hos litteraturen og arkitekturen, at de modernistiske tendenser slog stærkest igennem.

Indenfor den litterære verden havde modernismen indflydelse fra slutningen af d. 19. århundrede og op til i dag.

Stilarten knytter sig til den samfundstendens, som begyndte at finde sted tilbage i begyndelsen af 1900tallet. Her begyndte flere og flere mennesker at ændre livsstile og flytte væk fra landet for at bosætte sig i byerne. De store forandringer i samfundet bliver i litteraturen kædet sammen med tab af identitetstro og oplevelse af fremmedgørelse.

Det var ikke kun de fysiske forandringer, som samfundsudviklingen førte med sig. Det gav sig udslag i psykologiske forandringer, som i større eller mindre grad satte sig spor hos alle mennesker.

Det er denne tendens og samfundsudvikling, som kunstnerne forsøgte at skildre og sætte ord på.

De modernistiske kunstnere har ikke et ønske om at nedgøre udviklingen. Og de har ikke et formål om at være fortalere for at stoppe udviklingen. Det er deres hensigt at skildre udviklingen på så neutral og objektiv vis så muligt, så hvert menneske kan reflektere over samtiden på den måde, som er naturlig for individet.

Ønsket at sætte kunsten fri – modernismen i dag

Helt op til 1800tallet havde kunsten tilhørt enten kirken eller kongen. Det var de velstillede mennesker i samfundet, der bestilte kunst og påvirkede den i udvikling. Industrialiseringen fandt på samme tid, som Grundloven blev skabt i Danmark. Denne demokratisering fik ikke kun indflydelse på borgernes rettigheder. Den påvirkede også muligheder og kunstneriske tilgange.

De modernistiske kunstnere ønskede at sætte deres værker frie. De skulle ikke tilhøre nogen adel, konge, embede eller kirke. De anså kunsten for at være en magt og en autonomi i sig selv, og derfor var der ingen, som skulle have ret til at bestemme over den.

Førhen havde kunstnere haft ønsker om, at deres værker skulle fornøje og gavne. Sådan var det ikke op igennem 1900tallet.

I Danmark ramte den første bølge af modernistiske tendenser i 1920’erne. Det var primært på den litterære front, at stilarten påvirkede kunsten. Det var i efterkrigstiden, at modernismen for alvor slog igennem herhjemme. På dette tidspunkt oplevede flere kunstnere, at stilarten var berettiget, og de kunne genkende sig selv i forhold til oplevelsen af, at verden var absurd. På dette tidspunkt fra 1950’erne og frem kom stilarten til at give sig udslag i 2 underkategorier – hhv. den metafysiske og den kulturradikale.

På flere fronter eksisterer kampen mellem modernister og realister stadig i dag. Mens realisterne skriver bøger for at sælge kunst, har modernisterne fokus på udtrykket i kunsten (og beskæftiger sig mindre med det kommercielle fundament).