Ekspressionisme

Ekspressionismen var én af de mest epokegørende perioder i kunsthistorien, der for alvor brød igennem fra begyndelsen af 1900tallet. Særligt i billedkunst ses der ekspressionistiske træk på værker allerede tilbage i slutningen af 1800tallet.

Det er det indre og den subjektive oplevelse, der er i fokus i den udbredte stilperiode, der også påvirkede danske kunstnere.

Sådan genkender du de ekspressionistiske træk

Det er de intensive, livlige og udtryksfulde farver, der er kernen i ekspressionistiske værker. Kunstneren har et personligt formål med at udtrykke sig, og ofte kan du næsten mærke, hvor brændende et ønske kunstneren har haft i sin formidling. Det kan være hurtige og voldsomme penselstrøg, der har efterladt mere eller mindre tykke substanser af maling i kanten.

Det er alt andet end formålet at gengive et smukt billede eller et motiv, som vækker beundring. Formålet er at udtrykke en indre tilstand. Det var tit frustration og afmagt over samfundet, der var genstand for den udtryksfulde tilgang.

Det er ikke kun i malerkunsten, at ekspressionisme slog igennem. Du kan også finde litteratur, installationskunst, grafiske værker og især musik, der er påvirket af strømningen.

Kend samtiden for at forstå kunstnerne

Der har altid ligget en årsag bag, at en bestemt stilart er blevet til. Det er ofte været et oprør mod enten fortid eller nutid, der har været kilden til, at der i kunstneriske kredse er opstået et behov for at ville ændre verden.

Sådan var det også med ekspressionisme. Når du lærer tiden omkring slutningen af 1800tallet at kende, opnår du større forståelse for, hvorfor kunstnere både herhjemme og i udlandet følte behov for at udtrykke deres harme, vrede og bekymring.

I løbet af 1800tallet blev samfundet ændret, forandret og udviklet på hæsblæsende vis. Den industrielle revolution var årsagen til, at mennesker nu blev erstattet af maskiner, og at der blev skabt nye behov, krav og forventninger til fremtiden og hinanden. Verden var under forandring i et tempo, som mennesker aldrig havde kendt til før.

Det var sønner af borgerskabet, som var opvokset i denne tid, der formede den ekspressionistiske epoke. De oplevede, hvordan mennesker begyndte at forsvinde i én stor masse, og hvordan betydningen af menneskets egenskaber pludselig blev overflødiggjort.

Borgerskabets sønner begyndte at anse deres egen klasse som uden egentlige værdier, der forsøgte at holde fast i dyder og holdninger.

Disse tanker blev i stor grad formet af datidens store tænkere, Frederich Nietzsche og lægen, Sigmund Freud.

Opgør mod den borgerlige ’pænhed’

Borgerskabet blev anset for at være garanter for pænhed, gode manérer og ordentlighed. Ekspressionismen står i direkte kontrast hertil. Stilarten har det uperfekte, det kaotiske, det ærlige og det personlige i spil.

Grundpillen i den udtryksfulde stilart blev støbt af den østrigske læge Sigmund Freud. Hans holdning var, at alt psykisk lidelse havde rod i fortiden, og at kilden til helbredelse fandtes i det ubevidste. Han var særligt optaget af drømme og mente, at de var udtryk for personens sande tanker.

Drømme blev til et fokuselement hos både forfattere og billedkunstnere. Værkerne fra denne periode kan anses for at være en ventil for de indre længsler og pinsler.

Det mest ikoniske billede på dette er Edvard Munchs verdensberømte maleri ”Skrig”. I litteraturen var det store temaer såsom død, lidelse, forfald og ensomhed, der blev taget op i symbolsk perspektiv. Det blevet beskrevet ud fra handlinger, som foregik i mørke eller i efterår.

Udtrykt i værker, bøger og film

De forskellige stilarter der har udviklet sig i historien, har været udtryk på forskellige kunstarter. Det er kendetegnende for nyere tids stilarter fra begyndelsen af 1900tallet og til nu, at de har påvirket flest kunstarter. Dette skyldes, at der er kommet flere medier og materialer til.

Omkring år 1917-1918 blev den ekspressionistiske stil en del af filmens verden. Det er især eksperimenterne med lys/mørke, der blev det stilistiske træk for denne periode.

Eftersom farver ikke var mulige at arbejde med og udtrykke sig igennem på film, tog man skyggerne til sig som et kraftfuldt værktøj.

Det var især Tyskland, hvor stilarten påvirkede film.

Hvad står nyekspressionisme for?

Der er flere stilarter, som har fået pustet liv i sig flere årtier efter, de har præget kunsten. I midten af 1900tallet var det den minimalistiske stil, der var fremtrædende for både boligdesign, indretning, skulpturer, værker og billedkunst.

Som modreaktion på denne tilgang opstod nyekspressionisme. Der blev taget de gamle midler i brug for at komme væk fra tendensen til, at alt skulle være stilrent, enkelt, smalt og let.

Farver, kraftfuldhed, personlighed og udtryk kom til at blive genoplivet. Formålet med at bruge datidens virkemidler var det samme, som dengang i begyndelsen af 1900tallet. Samfundet var et andet i 1970’erne, og derfor fik de nyekspressionistiske kunstnere mindre udbredelse.

Her finder du den største samling af ekspressionistiske værker

Den betydningsfulde stilart er at finde på ethvert kunstmuseum i Danmark. Når du ser på værker af blandt andet Edvard Munch, Vincent van Gogh og Paul Gauguin, betragter du nogle af de mest toneangivne, kunstmalere for denne periode.

Der har også været danske kunstnere, som har været stærkt påvirket af tendensen med den udtryksfulde stil. Malere som J. F. Willumsen og Jens Søndergaard hører til de personligheder, der var med til at sætte den ekspressionistiske bølge igennem herhjemme.

Deres værker kan ses på flere af landets kunstmuseer. De er begge kendt for at tage udgangspunkt i hverdagens elementer, situationer og mennesker og give dem forvrængede proportioner.

På Gottorp Slot i Tyskland findes den største samling af værker fra starten af 1900tallet.

Er ekspressionisme kun vrede udtryk?

Når ekspressionismen beskrives, skulle man tro, at den kun havde til formål at være kanal for de indre, negative følelser. Det er de dystre værker, der i dag kendetegner stilarten. Det er dem, der er flest af blandt de internationale kunstnere, og det er dem, der har mest på hjerte. De illustrerer, hvilket samfund 1900tallet var præget af.

Der er dog også forsonende, hjertevarme og kærlige billeder i ekspressionistisk stil. Her bruges virkemidlerne til at udtrykke glæde, kærlighed eller længsel.