Museer

I Danmark findes der mere end 250 museer og kunstafdelinger. De er fordelt over hele landet, og hos mange af dem kan du finde store samlinger af danske kunstnere, der har haft en særlig tilknytning til det pågældende område.

F.eks. kan du hos Museum Jorn (det forhenværende ”Silkeborg Kunstmuseum”) findes den største samling af Asger Jorns værker. Mens du hos Horsens Kunstmuseum kan se værker, tegninger og billedkunst fra bydrengen Michael Kvium.

Det er langt fra kun kunst, du kan betragte og lade dig fascinere af, når du tager på museum. De største museer i landet indeholder udstillinger af fund fra gammel tid, der portrætterer Danmarks udvikling fra bondesamfund over vikingetid til nutiden.

Oplev danske kunstnere og dansk historie på museer

Engang var et museum et passivt sted, hvor du iagttog udstillinger og billedkunst. Sådan er det langt fra i dag. I dag formidles vores fælles historie gennem interaktive udstillinger, hvor du kan følge personer fra forskellige tidsaldre, høre lydene fra fortiden, se krige og kampe udspille sig og selv tage del i oplevelsen.

Hos de mange museer i Danmark arbejdes der hver dag på at formidle kunst og historie på bedste vis til danskerne og gæster fra udlandet. Der er mange udstillinger, som er sat op på interaktiv vis, der gør det fængslende at tage del i historien.

Både på et kunstmuseum og et naturhistorisk museum kan børn deltage i arrangementer og værksteder.

Flere af udstillingerne er gratis for skoleklasser, og du kan få rundvisning i de faste samlinger og særudstillingerne.

Uanset hvor du befinder dig i Danmark, kan du tage på oplevelse i kunst, fortid og nutid.

Museer ved København

Det er i hovedstadsområdet, at du finder de fleste og de største museer. I hjertet af byen kan du besøge Danmarks største kunstmuseum – Statens Museum for Kunst. Museet er en del af Park Museerne, der rummer historie helt tilbage til 1300tallet.

Der er særudstillinger flere gange om året, hvor du kan opleve udenlandske kunstværker, og 6 dage om ugen kan du besøge de faste udstillinger.

Statens Museum for Kunst (der også kendes under forkortelsen ”SMK”) er et levende og dynamisk sted, hvor der gøres noget særligt for børnene. Der er åbne værksteder, hvor børn kan lege med kunst, og der laves rundvisninger i børnehøjde.

Glyptoteket” er et kunstmuseum, der er blevet til via midler fra Carlbergfamilien. Derfor kaldes stedet også ”Ny Carlsberg Glyptotek”.

Her kan du opleve den kunstsamling, som bryggeren – Carl Jacobsen – startede. Han var en passioneret kunstsamler, der ikke havde plads til alle objekter hjemme i familiens bolig i Valby. Derfor flyttede han den imponerende samling til det gamle Glyptothek på Carlsberg. Kunstmuseet blev åbnet for offentligheden i 1882.

Louisiana Museum Of Modern Art ligger i Humlebæk nord for København. Det blev indviet i år 1958 og er i dag det største museum herhjemme med værker fra moderne tid.

På års basis besøger cirka 600.000 mennesker museet, der gør det til et af de mest populære i Danmark. Louisiana er et kunstmuseum, der forener nutidskunst med arkitektur og natur.

Ved siden af Christiansborg finder du Thorvaldsens Museum. Her kan du opleve en stor samling af Bertel Thorvaldsens gipsmodeller. Modellerne er skitser til de imponerende bronze- og marmorværker, som Thorvaldsens formede.

Foruden de originale gipsmodeller kan du gå på opdagelse iblandt malerier, tegninger, erotika og grafiske produktioner, som Thorvaldsen samlede.

Arken er en af Danmarks nyeste museer. Det åbnede i år 1996 som en selvejende institution. Den faste samling på det moderne kunstmuseum består af danske, nordiske og internationale værker. Arken er kendt for at give plads til de kunstnere, som eksperimenterer med nye medier og udtryksformer.

Museer i Midtjylland

Der er 2 fremtrædende og internationale museer, som begge ligger i og ved Aarhus – hhv. Moesgaard Museum og Aros.

Moesgaard Museum er et anerkendt specialmuseum, der forholder sig til arkæologi og etnografi. Det ligger i de smukkeste naturomgivelser ved Højbjerg. På Moesgaard bliver du en del af Danmarkshistorien. Du kan besøge Grauballemanden, der ligger i en særlig glasmontre. Det er ikonisk for Moesgaard, at hver en udstilling er gennemarbejdet ned til mindste, lille detalje.

Museet blev grundlagt i år 1970, og i år 2014 flyttede den ind i prægtige lokaler, der komplimenterer dets formål.

I hjertet af Jyllands hovedstad findes Aros. På de i alt 20.700m2 kan du se kunst fra Den Danske Guldalder, og du kan opleve særudstillinger, høre foredrag, deltage i workshops og meget mere.

Aros er et af Nordeuropas største kunstmuseer. Det tiltrækker gæster fra hele verden. Kunstmuseet er kendt for sin øverste etage, ”Your Rainbow Panorama”, der er en rund glasgang, der veksler mellem alle regnbuens farver. Fra tagtoppen kan Aarhus betragtes gennem forskellige farver.

Museer i Syd- og Sønderjylland

Et af de mest pompøse og særlige museer i Sønderjylland er Koldinghus. Det er et gammelt kongeslot, der blev bygget tilbage i 1200’tallet, og som i dag ligger inde i selve Kolding by.

I 1808 brændte store dele af slottet, og igennem de seneste 50 år har restaureringsprojekter været sat i værk for at redde slottet.

I dag er slottet, bygningerne og restaureringen en del af den samlede seværdighed, som Koldinghus byder på. Der kan tilbringes flere dage for at gennemgå alle værelser, kælderskakter og etager på det prægtige slot.

Der er voldanlæg, der omkranser slottet og et højt tårn med udsigt til Slotssøen.

Værd at vide om Zoologisk Museum og Naturhistorisk Museum

Der findes forskellige typer af museer. Moesgaard er et arkæologisk museum, Koldinghus et slotsmuseum, og Arken, Aros og Louisiana betegnes som kunstmuseer.

Foruden disse betegnelser findes der også naturhistoriske museer samt zoologiske museer i Danmark. Hos et naturhistorisk museum kan du opleve naturhistorie. Der vil være montre med fund fra gammel tid, og du kan tage med på rundvisning, hvor du får information fra uddannede fagfolk.

Du kan tage på naturhistorisk museum over hele landet.  

Et af de mere sjældne museums er de zoologiske. Der findes et Zoologisk Museum i København, der sætter fokus på fortidens dyr. Her kan der ses skeletter fra mammutter, og du kan gå igennem de mange tidsaldre og klimazoner.