Michael Strunge

På trods af det alt for korte liv, som den danske digter, Michael Strunge, nåede at opleve, skabte han værker, som hører til de mest vigtige digte, vi har i Danmark. Strunge blev født i 1958 og døde i 1986 efter at være sprunget ud fra 5. sal.

Igennem sit voksne liv var Strunge plaget af manier og depressive perioder. Det var i forbindelse med en udgang fra en indlæggelse på psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet, at den unge digter endte sit liv, da han i overbevisningen om at kunne flyve hoppede ud fra en høj bygning.

Michael Strunge digte der aldrig dør

Strunge regnes for at være den mest indflydelsesrige digter, der hører til den periode, vi kender som ”punkpoesi” eller ”80’er digtere”. Det er en periode, der startede postmodernismen i den danske litteratur. I alt nåede Strunge at udgive 11 digtsamlinger.

Han debuterede i 1978 med sine første værker, der blev offentliggjort i ”Hvedekorn”, som var et populært lyrikblad og tidsskrift. ”Hvedekorn” har eksisteret siden år 1920 og udgives i dag af Rosinante & Co.

Det var frustrationen og afmagten over samfundet, der var tema for Strunges forfatterskab. I mange af hans digte fornemmes en gennemtrængende vrede og ønske om oprør over magthaverne og den politiske dagsorden.

Foruden de samfundspolitiske digte skrev Strunge også erotiske digte, der er mindre kendte.

Hver af de 11 digtsamlinger er kendetegnet ved den energi, som Strunges unge hjerne kørte afsted med. Han var aktiv både forfattermæssigt og i forhold til at skabe et bedre samfund, hvor der kunne være plads til at afvige.

Michael Strunge var en del af datidens punkmiljø, og flere af hans digtsamlinger kredser om denne samfundsgruppe. ”Livets Hastighed” var den første samling, Strunge udkom med. Den indeholder digteriske beskrivelser af den levemåde og de betragtninger, som punken var kendetegnet af.

Hans 3. digtsamling, ”Skrigerne!”, er forfatterens litterære erklæring om sin personlige afsked med punken. Selvom det kun blev til 11 samlinger af digte, er Strunge en central figur, når det kommer til de moderne forfattere, der har haft største gennemslagskraft hos den danske befolkning.

Evnen til at tegne et billede af en hel generation

Det var evnen til at vække genklang og skabe en oplevelse af identifikation, der fik Strunge til at opnå den store udbredelse tilbage i 1970’erne og 1980’erne. Han blev et talerør for datidens unge, der følte sig fremmedgjorte i forhold til det samfund, de var en del af.

I dag anses den dygtige og værdifulde digter for at være ham, der kunne tegne et billede af en hel generation ved at beskrive sig selv. Strunge blev en slags talsmand, som både unge kvinder og mænd kunne identificere sig med og genkende sig selv i.

Sammensætningen af kontraster

At Michael Strunge skulle få denne position og egenskab kan virke paradoksal, når der kendes til digterens familiemæssige baggrund og opvækstvilkårene i Hvidovre.

Strunge var søn af en far, der havde skiftende arbejdsfunktioner og en mor, der havde fastansættelse på den kommunale forvaltning i den københavnske forstad. Han var den ældste af 2 sønner, og selve rammen for opvæksten var både normal og gennemsnitlig. Han kommer fra dét, der er kendt som ’kernefamilie’, hvor mor og far holder sammen hele ægteskabet, og hvor der ikke sker nogle livsforandrende omstændigheder i løbet af opvæksten.

Michael Strunges digtsamlinger kendes generelt på indholdet af temaer såsom selvudslettelse, følelsen af fremmedhed og afmagt. Dette er dog ikke hele paletten, som Strunge maler med i sit forfatterskab.

Han anvender tit tematiske kontraster. Det vil sige, at overfor selvudslettelse, død og den subjektive følelse af at føle sig fremmedgjort står emner som livets autenticitet, rus og glæde ved at være til samt fornøjelsen ved storbyens evige summen.

Det er i denne kompleksitet, at Strunge skriver sig ind i dansk digterhistorie fra den tidlige del af postmodernismen.

Kampen i sig selv

Sindet hos den passionerede digter har meget at skulle have sagt i forhold til at bearbejde både de lyse og de mørke sider.

Strunge kæmpede hele voksenlivet med svingende sindsstemninger. Det antages, at han har lidt af bipolaritet (dét, der tidligere er kendt som maniodepressivitet). Denne psykiske lidelse er kendetegnet ved, at personen oplever voldsomme svingninger i humør og sindstilstand. I det ene øjeblik kan livet været fyldt af magiske øjeblikke, situationer med spændende indhold og muligheder for fremtiden. Det næste nu kan sindet skifte kurs og blive depressivt, melankolsk og negativt.

Strunge levede i en tid, hvor det at være maniodepressiv eller bipolar ikke var en etableret diagnose. Det betød, at den behandling, han modtog, var skabt af den viden, man havde på daværende tidspunkt om det at være manisk og depressiv.

I løbet af sit unge liv var Strunge indlagt á flere omgange på psykiatrisk afdeling. I sine maniske perioder skrev han mesterværker, som er undervisningsindhold i dag både i både folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser.

Michael Strunge og ”Livets Hastighed”, ”Skrigerne!”og ”Popsange”

Personligt var det brugspoesien, Strunge var træt af og ønskede et opgør med. Brugspoesi er lyrik, der har til formål at behage og fornøje. Ifølge Strunge selv var denne type lyrik fiduspoesi og dagligstuesnak, der intet førte med sig. Det var Michael Strunges ønske, at poesi og lyrik derimod skulle påvirke og skabe grobund for debat, så samfundet kunne forbedres og udvikles.

I løbet af sit forfatterskab nåede Strunge at anvende flere pseudonymer – herunder ”Simon Lack” og ”Marcus Hitengel”. Når du læser de forskellige digtsamlinger fra Strunge, vil du opleve, at de er skrevet med forskellige typer af personligheder. F.eks. er det i ”Skrigerne!” punkpoeten, der taler, mens ”Popsange” er skrevet med et meget mere romantisk udgangspunkt.

Den ene vinkel, personlige udgangspunkt og skrivemåde er ikke mere eller mindre autentisk end de andre. Det er netop forskelligheden og de mange nuancer, der er kendetegnet for Strunge og ikke mindst hans egenskaber som forfatter og digter.

Aktivt liv med masser på hjerte

Det var ikke kun de mange skrivemåder og de forskellige pseudonymer, der var med til at give Michael Strunge sin popularitet og indflydelse dengang. Det var også hans dedikation til sit forfatterskab og det at engagere sig i litteraturen.

Michael Strunge nåede at være både debattør og anmelder. Det var særligt tidsskriftet ’Sidegaden’, han var et kendt navn i. Her var han med til at præsentere nogle af de digtere og forfattere, som skulle komme til at blive hovedpersoner for den efterfølgende generation.

Det var blandt andet Pia Tafdrup, Søren Ulrik Thomsen og Bo Green Jensen.

1980’er generationen af digtere

80’ernes generation af unge mennesker havde mange kaldenavne herunder ”No Future” samt ”Nå-Generationen”. Selvom de forskellige betegnelser kunne give indtryk af, at de 80’ernes lyrikere og digtere var ligeglade med sig selv og omverden, var dette alt andet end tilfældet.

Mange af digterne fra 1980’erne havde det til fælles, at de ikke vil acceptere at lade sig diktere udefra. Der skulle ikke være nogle magter eller kræfter i samfundet, der skulle fortælle og styre, hvordan digterne skrev, og hvilke temaer de måtte bringe op til debat.

Strunge var én af hovedkræfterne bag den lyriske del af ”generation X”. Sammen med redaktøren for ”Hvedekorn” (Poul Borum), journalisten Synne Rifbjerg og filminstruktørerne Rumle Hammerick og Linda Wendel arrangerede Strunge et generationsmanifest.

Dette blev lettere sarkastisk kaldt ”NÅ!!80” og blev afholdt i weekenden omkring d. 11. og 12. oktober i 1980. Der deltog en masse repræsentanter for den generation, der i det borgerlige samfund blev kaldt for ”Nå generationen”. Det var hovedsageligt de kreative og kunstneriske, unge kræfter, der samledes til ”NÅ!!80”.

Arrangementet førte til, at der kom en seriøs og velmenende interesse for generationens kunstneriske udtryk.

Michael Strunges død blev set om afslutningen på punkkulturen

Efter ”NÅ!!80” manifestet opnåede Strunge stor popularitet omkring sin person og sit forfatterskab. Af mange unge blev han set som personificeringen af punkkulturen.

I februar 1986 havde Strunge på egen hånd opsøgt specialpsykiatrisk hjælp på Riget i København for at få sine maniske svingninger under større kontrol. Det svingende sind og især manierne var nået til et punkt, som hæmmede Strunges livsførelse i en sådan grad, at det bogstaveligt talt invaliderede ham.

I marts fik han lov til at tage på udgang, og det var i denne forbindelse, at han sprang ud fra 5. salen for øjnene af sin kæreste.

Hans død førte til landesorg – i særdeleshed hos den unge generation, der anså ham for at være det vigtigste talerør. Michaels Strunges død blev af mange betragtet som enden på punkkulturen i Danmark.

Michael Strunge er begravet på Assistent Kirkegård ved Nørrebro i København.

Michael Strunge film og teater

Der har altid været stor anerkendelse af Michael Strunges forfatterskab og ikke mindst indflydelse på både den danske poesi og samfundsforholdene i 1980’erne.

I 2005 blev teaterstykket ved navn ”Marcus Hitengel” opført af skuespilleren og teaterinstruktøren Pelle Koppel. Stykket blev vist på Svalegangen, der er det populære, eksperimenterende og anmelderroste teater i Aarhus.

”Natmaskinen” er et digt af Strunge, der blev skrevet i 1981. Der blev lavet en video til digtet, hvor Strunge ses gå gennem de mørke gader i København (som er det, digtet handler om, og som refererer til digtets titel).

I 2018 blev der lavet en portrætfilm af Michael Strunge, der indeholder klip med digteren selv. Filmen hedder ”Væbnet med ord og vinger” og skildrer digterens opvækst, ungdom og voksenliv.