Design, arkitektur og kunsthåndværk
”Design” hører til de yngste stilarter, vi har. Den dækker over både små og store værker, der kan have funktionel og praktisk værdi. Udformningen af en bygning har lige så meget med kunst at gøre, som skabelsen af en vase, en stol eller en lampe.
I Danmark har vi flere hæderkronede og internationale, anerkendte virksomheder, der fremstiller kunsthåndværk. Royal Copenhagen, Georg Jensen, Kay Bojesen og Piet Hein er blot et lille udpluk af dem.
Hvad er design?
Som begreb er design en bred, udefinerbar og alsidig betegnelse. Det dækker over den proces, hvor vi mennesker former og udvikler nye produkter, der har en værdi for os. Det kan være en visuel, funktionel eller praktisk værdi. På den måde kan det siges, at kunsthåndværk er med til at forme vores omgivelser.
Arkitekturen er den afart, der har eksisteret i længst tid.
Mennesker har alle dage forsøgt at optimere bygninger og boliger med ønske om at forbedre livskvaliteten. Grækenland og Egypten er iblandt de lande, som har den stærkeste tradition for arkitektonisk udvikling.
Der har været produceret kunsthåndværk af glas, porcelæn og keramik i Danmark siden 1700-1800tallet. Flere af virksomhederne eksisterer stadig. Kunsten består i hele tiden at forbedre og videreudvikle på produkter, så de skaber betydning for kunden eller beskueren.
Nødvendigheden af en professionel uddannelse
Hvor fortidens kunstnere mange gange var autodidakte, er der flere og flere af nutidens kunsthåndværkere, der har en uddannelse bag sig. Der findes Designskoler flere steder herhjemme, hvor du som studerende får professionel vejledning til at arbejde med forskellige materialer, og hvor du opnår den teoretiske baggrund bag fremstillingsprocesser.
Når det kommer til arkitektur, er det afgørende at have en professionel uddannelse. Her skal du kende til materialer, så du kan udtænke og planlægge et større eller mindre byggeprojekt. Du kommer til at samarbejde med bygningsingeniører om konstruktioner og tekniske installationer for at sikre, at dit værk kan leve op til egne eller kundens ønsker.
Kunsthåndværk er for alle
Engang var kunsthåndværk forbeholdt de kongelig og de adelige. Sådan er det ikke længere. Alle og enhver kan erhverve sig glaskarafler, en lænestol, en speciallampe eller et helt fjerde objekt, der er skabt med et unikt design.
Der tales om designerklassikere omkring de produkter og møbler, som er blevet en del af den danske historie. ”PH lampen”, ”Elipsebordet”, ”Kay Bojesen trælegetøj”, ”musselmalet”, ”Flora Danica” eller ”Marguerite smykker”. Danmark har en stolt tradition for håndværk, der er lavet med værdier som æstetik, unikhed og respekt for malerier.
Kunsthåndværk er ikke kun produkter, som forbedrer hverdagen. Det er også en varekategori, der eksporteres til mange andre lande. Vores ikoniske designerbrands er kendt og respekteret i store dele af verden, og det er med til at sætte lille Danmark på det store verdenskort.
Designeren som kunstner
En person der udvikler kunsthåndværk, gennemgår mange af de samme trin i fremstillingsprocessen, som en maler gør.
Det er først og fremmest brug for at tænke kreativt. Ofte bliver bygninger, møbler, belysning, rumindretning eller service skabt på grund af et behov. Det kan være behov for mere lysindfald, behov for større komfort, behov for bedre udformning eller behov for bedre materialeudnyttelse.
Sådan er det også med en maler. Vedkommende har et behov, et ønske eller en hensigt med sit værk.
En maler laver først skitser af små brudstykker, der tilsammen kommer til at udgøre det endelige motiv. En kunsthåndværker gør det samme. Her arbejdes der først i det små for derefter at forme videre på en endelig skitse.
Bag kunst ligger der således en masse forberedelse, tanker og eksperimenter.
Udstillinger med kunsthåndværk
Det er ikke kun malerier, der kan betragtes på landets kunstmuseer. Der holdes året igennem særudstillinger, der også sætter fokus på andre kunstarter end malerierne.
Det vil ofte være sådan, at håndværk er udstillet side om side med malerier i de faste udstillinger hos landets museer.
Når du besøger et museum, vil du opleve, at bygningen i sig selv er et kunststykke. Det kan være bygget for 600 år siden eller for 6 år siden. Uanset hvad er det med til at fortælle om den samtid, som det er bygget i, og det er en stor del af vores fælles historie.