Indret dit hjem hyggeligt med lammeskind

Indret dit hjem hyggeligt med lammeskind

Vores hjem er vores helle, og her skal vi kunne være os selv og have det rart. Det gælder derfor om at indrette sig, så hjemmet er både funktionelt og hyggeligt, og så man føler sig hjemme. Her dykker vi ned i, hvordan du kan bruge lammeskind i din indretning og vi ser på forskellige forhold omkring dette dekorative dyreskind. Læs med og få mere at vide om lammeskind.

Netop fordi vores hjem er der, hvor vi kan slappe af og være os selv, er det vigtigt at hjemmet ikke gøres til et showroom, men indeholder ting fra vores liv og som afspejler vores personlighed og viser, hvem vi er og hvilket liv, vi har levet. Her skal vi ikke konkurrere med nogen men blot nyde at være hjemme, og da kan et lammeskind være med til at understrege den personlige stil og gøre hjemmet endnu mere hyggeligt.

Her kan du bruge et lammeskind

Et lammeskind kan bruges mange steder i hjemmet, og fordi de findes i så mange størrelser og farver, er der et til det meste. Du kan altså sagtens have flere forskellige lammeskind som passer til forskellige steder eller brugsflader i dit hjem eller på farten, og du kan fint kombinere flere skind.

Et lammeskind foran pejsen er en klassiker, og på det bløde skind kan man sidde og kigge ind i flammerne og gruble over livet eller man kan læse en bog eller fordybe sig et stykke dejligt musik. Her er et godt stort skind sagen, og fordi der vil blive gået på det, kan man med fordel vælge et skind i en ikke alt for lys tone, når man vil have det foran pejsen eller brændeovnen. Et dekorativt lammeskind kan også være flot foran TV’et, hvor man rigtigt kan nyde det, mens man sidder i sofaen.

Et lammeskind kan også være dejligt at have på gulvet ved siden af sengen, for hvem har ikke lyst til at svinge benene ud over sengekanten og sætte fødderne på et underlag af den ypperste blødhed? Et lammeskind ved siden af sengen vil være til glæde hver eneste dag, og har man først vænnet sig til denne luksus hver morgen, vil man ikke undvære den igen.

Mange steder ser man også, at folk lægger et lammeskind i en lænestol for at give varme og hygge. Særligt hvis der er tale om en stol i læder, der kan føles koldt mod kroppen, kan det være praktisk med et lammeskind der luner. Det er også muligt at købe lammeskind til mindre stole som eksempelvis spisestuestole eller taburetter.

Også i barnevognen eller klapvognen kan lammeskindet være praktisk, for det hjælper baby til at holde varmen. Undersøgelser tyder på, at netop lammeskind har en beroligende effekt på små børn, og derfor ser man også tit, at nybagte forældre køber et lammeskind, barnet kan ligge blødt på i barnevognen eller på gulvet, mens det leger, sover eller blot ligger og kigger på, hvad der sker omkring det.

Mange former, farver og pelstyper

Der findes flere typer af lammeskind, afhængig af, hvilken type får, der er tale om. Det er også muligt at købe kunstige lammeskind, hvis man ikke bryder sig om tanken om at et dyr har måttet lade livet for at man kunne få det flotte skind.

De naturlige skind kommer oftest fra gotlandske lam, islandske, newzealandske eller tibetanske og det giver sig udslag i skindenes farver og pels. Således kan man både finde helt lyse og næsten hvide lammeskind, men også brune, grå og sorte. Man kan dog også købe både blå og rosafarvede lammeskind, men disse er naturligvis indfarvede.

Når man går med tanker om at købe et lammeskind, kan man overveje, hvilken slags pels, man ønsker. Her kan man vælge et skind med krøllet pels, et langhåret eller et korthåret. Hvilket man skal vælge, afhænger af, hvad skindet skal bruges til og hvor det skal ligge.

Prisen på et lammeskind svinger meget, afhængig af skindets kvalitet, udformning, størrelse og farve. Priserne spænder fra få hundrede til flere tusind kroner pr. skind. Imiterede skind er billigst, og med de ægte skind må man have flere penge op af lommen, ligesom det gælder for de fleste ting, at kvalitet koster.

Dyrk den nordiske stil

Hvis man ønsker at indrette sit hjem i den nordiske stil kan man med fordel inkludere et eller flere lammeskind. Lammeskind er mere oplagte til den nordiske stil end eksempelvis et zebraskind, da vi netop har lam her og ikke zebraer. Et lammeskind kan altså være med til at understrege det skandinaviske og i kombination med andre elementer som eksempelvis møbler i træ og tekstiler i naturens farver kan man således dyrke denne i stigende grad eftertragtede stil. Fordi lammeskind er så dekorative, bliver de en del af boligens indretning på lige fod med kunst og møbler.

Indret dit hjem hyggeligt med lammeskind
Indret dit hjem hyggeligt med lammeskind

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.