The story of The Story Came Off

Af Marie Norman Nyeng

Sixten Therkildsen arbejder i sine projekter med de relationer, vi har til hinanden og til verden, ved at undersøge folks finurlige, skæve og personlige måder at skabe historier i verden.
Sixten Therkildsen er født i 1972 og uddannet fra det Jyske kunstakademi i Danmark i 2003. Gennem de senere år har han deltaget i internationale udstillinger i bl.a. Hamborg, Berlin, Wales, New York og store dele af Skandinavien. Derforuden har han arbejdet kuratorisk og formidlende som en del af udstillingsstedet rum46 i Danmark, hvor han sammen med andre kunstnere og kunstteoretikere har arrangeret intervenerende kunstprojekter og udstillinger med kunstnere fra hele verden.

Videoinstallation

The Story Came Off er en two-screen videoinstallation af Sixten Therkildsen. Når man sidder og ser den ene video med høretelefoner på, kan man samtidig skele til billedsiden på den anden videoprojektion. Den ene video kaldet Fortællingerne består af gamle smalfilmsoptagelser fra hjemlige og nære begivenheder så som fødselsdage, fester og fisketure. Hertil høre en lydside med fem narrative historier skrevet af Sixten Therkildsen, hvori der indgår historiske facts om den politiske virkelighed med gadeoptøjer og social uro i 1960’ernes USA. I historierne optræder også uddrag fra The Port Huran Statement, som blev skrevet i begyndelsen af 1960’erne som en del af organisationen Students for a Democratic Societys reaktion mod konservatisme, egoisme, overkapitalisme og mere konkret mod uligheder i det amerikanske samfund og mod den krig, USA førte i Vietnam. Sixten Therkildsen får i sine fortællinger de historiske facts og de idealistiske uddrag fra manifestet til at hænge sammen med videoens billedside af smalfilmsoptagelser via sine egne opdigtede passager, der ligner anekdotiske erindringer.
Fortællingerne varer 19 minutter.

Når man bevæger siger over til installationens anden video, som hedder emailudvekslingen (The story came off – the emailcorrespondence) og påfører sig de her tilhørende hovedtelefoner, hører man en gengivelse af en emailudveksling mellem kunstneren og et familiemedlem fra den familie, hvis gamle smalfilmsoptagelser man ser på begge videoskærme i installationen. I emailudvekslingens billedside er personerne i brudstykkerne af de grovkornede filmstumper alle tydeligt opmærksomme på kameraets tilstedeværelse, mens man som publikum bliver introduceret for kunstneren og familiens historie om smalfilmene. emailudvekslingen varer 13 minutter.

I The Story Came Off benytter Sixten Therkildsen som i mange af sine andre værker sig af allerede eksisterende materiale, som han bearbejder og sætter ind i nye sammenhænge.
Han benytter i projektet her eksisterende råmateriale til at undersøge, hvordan vi husker fortiden, og hvordan vi konstruerer vores egen historie for eftertiden. I dette værk er det smalfilmsoptagelser fra 1960’erne, der blev optaget af en italiensk-amerikansk familie, og som man må formode aldrig har været tiltænkt en større offentlighed end familien selv og dens venner, der er udgangspunktet for kunstnerens fortællende værk. Derudover benytter han også 1960’ernes USA, de historiske facts herfra og det idealistiske manifest The Port Huron Statement som fundne objekter. Han indsætter disse reelle elementer i sin ramme for værket ved at lade dem indgå som delelementer i sine egne anekdotiske fortællinger, som kan minde om personlige minder. Endelig benytter han også den faktiske e-mail korrespondance, han havde med et medlem af den familie, der optog smalfilmene, direkte i sit værk. Therkildsen lader på den måde lag af virkelighedsfragmenter udgøre de bærende elementer i sin undersøgelse og i sin præsentation af muligheder for interaktion i og med verden.

Råmaterialet: smalfilmene fra 1960’erne

Til projektet The Story Came Off opkøbte Sixten Therkildsen en række af gamle smalfilm, som var blevet sat til salg på internetauktionen ebay. Blandt de gamle film dukkede familienavnet Amiano igen og igen op på de kasser, som filmene var blevet sendt til fremkaldelse i, og som de altså var blevet opbevaret i lige siden. Når man dengang i 1960’erne havde optaget film på sin smalfilmsrulle, skrev man nemlig sit navn udenpå kassen, inden den blev indleveret til fremkaldelse – og den kom altså også retur til ejeren i samme kasse.
Det besynderlige i, at personlige og hjemlige filmoptagelser som denne families var blevet sat til salg på en verdensdækkende aktion af tredje mand, vakte Therkildsens nysgerrighed.
Sixten Therkildsen begyndte at skrive breve til alle med efternavnet Amiano i USA. Han slog kort og godt navnet op i telefonbogen og begyndte at tage kontakt til alle med det specielle efternavn.
Efter noget tid svarede Jeanette Amiano tilbage på henvendelsen. Alle tilfældighederne gik op i en højere enhed. Sixten Therkildsen havde nu kontakt til den familie, som engang i løbet af 1960’erne dokumenterede familiesammenkomster, jul, fødselsdage og bryllupper med levende stumme billeder.

Råmaterialet: The Port Huron Statement

I den færdige videoinstallation er kunstneren selv mærkbart tilstede som værkets afsender. Det er her er tydeligt, at Sixten Therkildsen tager udgangspunkt i originalt og eksisterende materiale fra 1960’ernes USA. Foruden smalfilmene tager han i sin undersøgelse af samspillet mellem private hjemlige begivenheder og samfundsforhold, også afsæt i det idealistiske The Port Huron Statement. Det er en tekst, der er baseret på et udkast af Tom Hayden, og den blev på Students for a Democratic Societys første konvent i 1962 vedtaget som organisationens politiske manifest. I manifestet sætter Tom Hayden, som var formand for organisationen i studieåret 1962-63, ord på studenterbevægelsens modstand mod den eksisterende samfundsorden ved at pege på ulighed og race-diskrimination i det amerikanske samfund foruden USA’s krigsførelse i den omgivende verden. I teksten er et af mange programpunkter, at man bør gøre op med det amerikanske topartisystemet og i stedet indføre en form for velfærdsstat med et statsligt program til bekæmpelse af fattigdom. Med andre ord, var The Port Huron Statement en kritik af det amerikanske samfunds fejlslagne forsøg på at “skabe fred i verden” og af hele “the american way of life”.
Sixten Therkildsen benytter brudstykker af denne tekst til at inddrage idealistiske ideer fra smalfilmenes samtid. Han peger gennem sin kombination af den tidstypisk ideologiske tekst og de private smalfilmsoptagelser ikke alene på forskellen mellem det hjemlige og det samfundsmæssige men også på en mulig udveksling mellem de to domæner.

Råmaterialet: de historiske facts

Tom Hayden stammer som Jeanette Amiano også fra New Jersey, og som hun fortæller i emailudvekslingen, kender hun lidt til ham både som fremtrædende venstreorienteret i 1960’erne og senere som medlem af den amerikanske kongres. Måske fordi både familien, som Therkildsen havde fået kontakt til, og Tom Hayden stammer fra området omkring Newark i New Jersey kommer emailudvekslingen med Amiano i videoinstallationen hurtigt til at dreje sig om urolighederne i Newark i 1967. Disse uroligheder er nemlig også et centralt omdrejningspunkt i den ene af de fortællinger Sixten Therkildsen har sat sammen.
De seks dages uroligheder fra den 12. til den 17. juli 1967 blev udløst, da den sorte taxachauffør John Smith blev arresteret for en mindre forseelse og herefter var igennem en voldelig og hårdhændet anholdelse. I byen opstod rygter om, at Smith var omkommet i politiets varetægt, selvom han var blevet bragt til et hospital, og det udløste den massive vrede i byen. Efter de seks dage var 26 mennesker omkommet, 725 såret og politiet havde foretaget omkring 1500 anholdelser. Desuden oversteg omkostningerne for de materielle skader i byens gader 10 millioner dollars.

Optøjerne blev udløst af raceproblematikken i datidens USA og i forbindelse med, at det for nylig var fyrre år siden urolighederne fandt sted, har der været stor fokus på urolighedernes betydning for Newark og staten New Jersey. New York Times beskrev i den forbindelse, hvordan episoden har markeret Newark som et nationalt symbol på racemæssig ulighed, politibrutalitet og urbant forfald. (The episode marked Newark as a national symbol of racial disparity, police brutality and urban despair.) Meget bemærkelsesværdigt i forhold til Sixten Therkildsens undersøgelse af, hvordan vi husker fortiden eller iscenesætter fortiden, når vi husker den, er det, at artiklen i New York Times også fortæller, hvordan der ikke er enighed om, hvad man skal kalde det skete i de seks dage i 1967. Nogle beskriver det som optøjer (riots), andre beskriver det som opstand (rebellion). De der ønsker at forsøge at være neutrale beskriver det som uroligheder (disturbance).

Det bearbejdede råmateriale i Therkildsens fortællinger

Installationen The Sory Came Off viser som sagt de to billedforløb, som Sixten Therkildsen har sammenklippet af smalfilmene, og som bliver vist på de to adskilte skærme. Som det bliver tydeligt, når man som publikum ser installationen, så sendte han undervejs i sit arbejde med projektet sine fortællinger til Amiano og bad hende kommentere den måde, hvorpå han havde påhæftet de levende billeder fra hendes familie sine egne historier.
Sixten Therkildsens narrative univers tager afsæt i de små tilfældigheder og pudsigheder, som får betydning for den måde, hvorpå vi omgås hinanden og den måde, hvorpå situationer former sig, mens han samtidig lader historierne udfolde sig i relation til eksisterende og virkelige samfundsforståelser eller politiske historiske begivenheder.
Dette gør sig også gældende i de historier, der er en del af The Story Came Off. De uddrag af The Port Huron Statement, som han har indskrevet i sine historier, har han omskrevet fra den originale nutidsform til datid. På den måde glider den idealistiske tekst næsten ubemærket over i Therkildsens opdigtede afsnit om den situation, der blev filmet af familien Amianos store amatørfotograf dengang tilbage i 1960’erne.
På denne måde sætter Sixten Therkildsen ikke alene sine forestillinger om begivenhederne på de stumme filmstumper i relation til datidens politiske situation i samfundet, han giver også publikum mulighed for at spille med på de forestillinger han gør sig om eksempelvis festdeltagerne og brudeparrets holdninger til det, der foregik i samfundet og deres rolle i dette samfund, i bryllupshistorien.

På samme måde indgår uddrag af The Port Huron Statement også i historien om, hvordan fortælleren en jul havde været nødt til at købe julegaver til ikke alene sine egne børn men også alle vennernes, fordi vennerne havde travlt med at arbejde for retten til at organisere sig i fagforeninger. Her bliver uddrag som: “Vi havde til hensigt at udskifte magt, der havde rod i materialistiske besiddelser og privilegier med magt, der havde rod i kærlighed, eftertanke, mening og kreativitet,” en del af historien om de utrolige mængder af julegaver, som børnene i billedet pakker op. Og i historien om en yderst vellykket fisketur, hvor man ser veltilfredse herrer på en lystbåd hive den ene fisk efter den anden op af havet, høres uddrag som:
“Folk var i besiddelse af uanede muligheder for selvudvikling, selvforståelse, kreativitet og for at styre sig selv i en bestemt retning. Det var det potentiale vi appellerede til. Vores mål for samfundet var menneskets uafhængighed.

Sixten Therkildsen får momentant de gamle smalfilm til at smelte sammen med sine egne fortællinger gennem glimtvise glidende overgang mellem det offentlige og det private, hvor det humoristiske i de private dele af fortællingerne gør det offentlige mere menneskeligt. Han fokuserer på den personlige historie og får den til at fortælle om almene mellemmenneskelige erfaringer ved at tage afsæt i fortidens erfaring og blande det op med et nutidigt blik. Når han sammensætter lag af historiske facts og idealistiske udsagn i sine egne historier skabes muligheder for, at disse kan supplere og kontrastere smalfilmsbillederne og derved gøre projektet til en fortælling om menneskers relationer til hinanden og til den virkelighed, som vi lever i. Ved at fortælle historierne gennem en “vi-fortæller”, bliver det til historier om det kollektive og vores fælles måde at danne historier i verden på. Med det “vi” Therkildsen benytter indskriver han sig desuden selv i både handlingerne og distancerer sig samtidig fra det, der foregår i dem.

Når det idealistiske i historierne, trækkes ind i fortællinger om familien og det private falder den til jorden. Eksempelvis bliver julehistoriens inddragelse af idealistiske fragmenter fra The Port Huron Statement om opgør med gældende normer i samfundet modsagt, når det der fokuseres på i det hjemlige af historien er det store antal af julegaver, som børnene på smalfilmsbillederne får. På denne måde inddrager Therkildsen antagonismer, hvilket her skal forstås som en tilstand af kamp mellem det private og det offentlige.

Den kunsthistoriske kontekst

Sixten Therkildsen indskriver sig med sin kunstneriske praksis og sit fokus på det mellemmenneskelige og den måde, hvorpå vi danner relationer med hinanden, i den del af samtidskunsten, der er blevet beskrevet som både relationel æstetik og sociale antagonismer af henholdsvis den franske kurator Nicolas Bourriaud, og den engelske kunstteoretiker Claire Bishop. Bishop benytter begrebet sociale antagonismer, fordi hun fokuserer på netop den form for antagonismer, som Therkildsen tematiserer i The Story Came Off. Begrebet relationel æstetik eller relationel kunst er dog det, der har vundet størst indpas i kunsthistorien.
Ved begrebet relationel æstetik forstås kunst, som ikke alene tematiserer mellemmenneskelige relationer men også benytter dem som et materiale, som Therkildsen netop også gør ved bl.a. at lade sin e-mail korrespondance med Amiano indgå direkte i værket The Story Came Off.
Kunst, der kan beskrives som relationel trækker på de store avantgarde og neo-avantgarde bevægelser fra det 20. århundredes kunstneriske udtryk, som eksempelvis den politiske kunst fra 1960’erne og 1970’erne med Joseph Beuys og Fluxus. Det gør den gennem en tydelig inspiration fra den måde, hvorpå avantgardebevægelserne forsøgte at forene kunst og liv og at gøre mennesket til det centrale omdrejningspunkt for kunsten.

Hvor det 20. århundredes avantgardebevægelser var meget optaget af direkte at nedbryde skellet mellem kunsten og virkeligheden ved at udradere kunstinstitutionen, så arbejder den relationelle kunst med, hvad der er blevet kaldt mikroutopiske modeller. Kunstnere, der som Sixten Therkildsen arbejder med relationel kunst, forsøger med deres værker at skabe modeller for, hvordan man kan interagere meningsfuldt i og danne relationer med sine omgivelser.
Det betyder, at deres intentioner om at ændre virkeligheden foregår på hverdagsplan. De agerer gennem små interaktioner ved eksempelvis at skabe møder mellem mennesker, der kan opleves som modeller for, hvordan man kan omgås hinanden og indgå i verden. Samtidig er de relationelle kunstnere ikke så dogmatiske som deres historiske forgængere, de har ikke noget utopisk mål om at nedbryde skellet mellem kunsten og livet; men arbejder altså mikroutopisk med spørgsmål om, hvordan kunsten kan intervenere i livet og livet i kunsten.
Selvom publikum ikke direkte skaber relationer i The Story Came Off, så fungerer værket alligevel som en model for det at skabe mellemmenneskelige relationer og dermed som relationel kunst.
De fortællinger der indgår i projektet handler i høj grad om mellemmenneskelige relationer. Desuden bruger Sixten en helt reel konkret mellemmenneskelig relation som et materiale i projektet. Der opstår en relation mellem kunstneren og den familie som smalfilmene stammede fra når Sixten Therkildsen i projektet beder Jeanette Amiano kommentere de fortællinger han har konstrueret som akkompagnement til de gamle filmoptagelser.

Den måde, hvorpå Sixten Therkildsen benytter allerede eksisterende råmateriale som fundne objekter i sit projekt er beslægtet med den måde, hvorpå kunstnere i kunstneriske bevægelser i det 20. århundrede som eksempelvis surrealismen har arbejdet med collagen som medie. Fænomenet collage er blevet beskrevet som den moderne kunsts og dermed avantgardeepokens største teknik, fordi den blander det besynderlige ved forskellige æstetiske oplevelser af kunstværkets måde at komme til live på.
I Sixten Therkildsens værker generelt og i The Story Came Off består collagerne af menneskers personlige historier og relationer til og i verden. Det er disse, der er blevet sakset ud, klistret sammen og omformet til nye betydninger. Hvor de historiske collager blev formet på et konkret materielt niveau, så er de collager, der ses hos Therkildsen ofte litterære og associerende. Han benytter sit bearbejdede råmateriale og sit narrative univers om det nære til at tematisere, hvordan vi skaber vores personlige historier i relation til hinanden og vores samtid, og, hvordan vi vælger at huske fortiden.