Søg
Arkiv for Dansk Billedkunst Kunstdk.dk - Arkiv for Dansk Billedkunst
Videbæk, Ole

Snedronningen, The Snow Queen

2007

Isinstallation. Opføres på Eremitagemuseet i Sankt Petersborg påbegyndes 1. februar 2007.
Længde 11,4 m Højde 2,5 m.

S n e d r o n n i n g e n p å V i n t e r p a l a d s e t

I d e e n o g f o r m e n

Ideen er en kobling af min fascination af eventyret Snedronningen og af is.
Is er kold, transparent, dragende og afvisende på en gang.
Men den allermest fascinerende egenskab ved is er, at den kan smelte.
Det kolde, døde krystallinske materiale omskabes for vore øjne til vand,
et af livets grundelementer.
Og det er præcis det samme som sker i Snedronningen.
Livet er blevet slået af kulde, forvandlet til frossen fornuft og døde vrangbilleder.
Men miraklet sker: Gerda ser Kay og for hendes øjne og tårer smelter og forvandles det frosne liv til et andet af livets grundelementer: kærligheden.

Form
Snedronningens isslot opføres som en stor trekantet labyrint af is.
Labyrinten er symbol på et sted, hvor man kan komme ind, men ikke ud.
Troldspejlet støbes som et stort blåligt isspejl.
Isspejlet splintres, og splinter støbes ind i isslottets vægge.
Når foråret kommer, smelter først splinterne af troldspejlet.
Når de smelter, brydes snedronningens magt over Kay,
hele paladset smelter og Kaj bliver fri.

Under nedsmeltningen ændres isslottets stive geometriske former til et spil af stadigt skiftende organiske former, billeder af livets uforudsigelige mangfoldighed.

Isslottest belyses indefra og vil om natten være synlig
gennem Vinterpaladsets port.

Sted
Isslottet opføres i Sankt Petersborg i Vinterpaladset store gård
som danner indgang til Eremitagemuseet.

Tid
Arbejdet påbegyndes omkring 1. februar 2007
Det ventes at det første tøvejr sætter ind i april.

Film
Isslottet og dets smeltning og forsvinden fotograferes.

Samarbejde
Projektet gennemføres i samarbejde med Eremitagemuseet og
Det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg.
Isstudiet, Sankt Petersborg, vil
Blive ansvarlig for isslottets opførelse..

Ole Videbæk

S n e d r o n n i n g e n p å V i n t e r p a l a d s e t

I d e e n o g e v e n t y r e t
- en skulpturel tolkning af H. C. Andersens eventyr.

Eventyret S n e d r o n n i n g e n går fra varme til kulde og til varme igen.
Barndommens ubevidste kærlighed der fanges og fryses af en kærlighedsløs magt
som til sidst overvindes og tøs op af kærlighed og bliver til voksen, moden kærlighed.

Barndommens varme
“Og de små holdt hinanden i hænderne, kyssede roserne og så ind i Guds klare solskin og talte til det, som om Jesusbarnet var der. Hvor det var dejlige sommerdage, hvor det var velsignet at være ude ved de friske rosentræer,
der aldrig syntes at ville holde op med at blomstre.”

Den rene fornufts kulde
Kulden i eventyret har to kilder:
Djævlen og hans troldspejl. Den verdslige og materielle fornuft der finder vej overalt med troldspejlets splinter.
Snedronningens kærlighedsløse magt der spredes som kulde og iskrystaller, som sne.

Troldspejlet
… Kaj sagde: “Av! det stak mig i hjertet! og nu fik jeg noget ind i øjet!”… Det var just sådan et af disse glaskorn, der sprang fra troldspejlet … den stakkels Kaj, han havde også fået et gran lige ind i hjertet. Det ville snart blive ligesom en isklump.
Nu gjorde det ikke ondt mere, men det var der."
Den rene geometri bliver Kaj mere interessant end de levende blomster.
""Ser du, hvor kunstigt!" sagde Kay, “det er meget interessantere end med de virkelige blomster! og der er ikke en eneste fejl ved dem, de er ganske akkurate,
når blot de ikke smeltere!”"

Snedronningen
“…et par snefnug faldt derude, og et af disse, det allerstørste, blev liggende på kanten af den ene blomsterkasse; snefnugget voksede mer og mer, det blev til sidst til et helt fruentimmer, klædt i det fineste, hvide flor, der var som sammensatte af millioner af stjerneagtige fnug. Hun var så smuk og fin, men af is, den blændende, blinkende is, dog var hun levende; øjnene stirrede som to klare stjerne, men der var ingen ro eller hvile i dem. Hun nikkede til vinduet og vinkede med hånden. Den lille dreng blev forskrækket og sprang ned af stolen, da var det, som der udenfor fløj en stor fugl forbi vinduet.”

Fornuft uden kærlighed er kynisme. Kynisme er den kulde vi ikke selv mærker.
""Fryser du endnu!" spurgte hun, og så kyssede hun ham på panden. Uh! det var koldere end is, det gik ham lige ind til hans hjerte, der jo dog halvt var en isklump; det var, som om han skulle dø; – men kun et øjeblik, så gjorde det just godt;
han mærkede ikke mere til kulden rundt om"
Vend !

Voksen varme
“De gik … hen til bestemoders dør, op ad trappen, ind i stuen, hvor alt stod på samme sted som før, og uret sagde: “Dik! dik!” og viseren drejede;
men idet de gik igennem døren, mærkede de, at de var blevet voksne mennesker.
… de holdt hinanden i hænderne, de havde glemt som en tung drøm den kolde tomme herlighed hos snedronningen.
… Der sad de begge to voksne og dog børn, børn i hjertet, og det var sommer,
den varme, velsignede sommer."

S n e d r o n n i n g e n p å V i n t e r p a l a d s e t
følger denne udvikling i eventyret.

Det bliver vinter og alting fryser. Ud af denne kulde opstår snedronningens palads.
Ikke en varm menneskebolig, men et kæmpe akkurat iskrystal, en labyrint og fængsel, skøn og magtfuld, når blot den ikke smelter.

Men en skønne dag smelter den, den mister sin akkurate geometri og sin magt.
Varmen gør den organisk, levende og åben.
Det bliver muligt at komme fri af den kærlighedsløse magt.

V i n t e r p a l a d s e t
er både ved sit navn og sin historie det rette sted for denne skulptur.
Vinterpaladset blev bygget til og husede i mange år en af de stærkeste politiske magter i Europa. Almindelige mennesker kunne ikke komme ind i paladset, og slottets beboere kunne ikke komme ud. Jo, de kunne nok køre ud, men de kunne ikke undslippe slottes ånd.
Med de store samfundsomvæltninger i Rusland, blev slottet også et andet.
I dag rummer Vinterpaladset en del af Eremitagemuseet – et af Europas betydeligste kunstmuseer. Og nu kan alle kan komme ind – og ud igen!

Og der kommer mange.
Snedronningen på Vinterpaladset skal stå lige inden for porten til den store gård i Vinterpaladsets midte.
Museet besøges dagligt af 10.000 gæster, som alle kommer ind gennem porten.
Gården er åben og kan frit besøges uden at man behøver at gå ind på museet.
Om natten er der lys i Snedronningen på Vinterpaladset og skulpturen kan ses
fra Paladspladsen ind gennem portens store gitterlåge.