Karin Birgitte Lund

af Peter Michael Hornung

I fint detaljerede tegninger griber Karin Birgitte Lund forfaldet i kunstens værker eller blot de upåagtede ting i hverdagen. Alt er gengivet med imponerende omhyggelighed, men ikke for at det skal illudere. Karin Birgitte Lund vil snarere vise os hvor meget tålmodighed og disciplin, der kræves, hvis den ydre verden skal fastholdes og blive til et billede i sig selv. For hver lille form og fold kræver sin opmærksomhed. Derfor kan verden kun erobres i brudstykker, mens helheden er noget, vi må digte til dét, som kunstneren vælger at vise os. I det grafiske særtryk til Politiken har Karin Birgitte Lund spillet to virkeligheder ud mod hinanden. Som grafiker er hun uddannet på Kunstakademiet i København hos bl.a. Palle Nielsen og Søren Hjorth Nielsen.

Forfaldets skønhed

af Lise Funder

Udtrykket kunne stå som motto for Karin Birgitte Lunds store tegninger. Et abstrakt formsprog hvor flader og linier griber ind over hinanden, hvor mærkelige tegn dukker op af og til og hvor streger flænger hen over billedet. Tankerne falder på collager, på afrevne papirstykker, på kradserier af forskellig art – og disse associationer er i virkeligheden ganske naturlige, når man tager Karin Birgitte Lunds inspirationskilder i betragtning. Det er netop forfaldet hun fængsles af. Hun fascineres af det hverdagsagtige, det vi andre haster forbi, eller helst overser, det ubetydelige, det “grimme”.

I de sidste store arbejder er det murene, de pudsede mure på husene i middelhavslandene, som har dannet forbilledet. Det afskallede puds, rester af stukdekoration mærker efter opklæbning, rester af graffiti ja, alt det, som danner et på en og samme gang forfaldent og smukt billede.

Farverne afspejler forbilledernes hjemsted. Okker i forskellige toner fra den lyseste til den næsten brune, grå toner, af og til lyst op af en klar blå eller af den varme terra de Siena – Italien er hjemstedet, her har Karin Birgitte Lund været på udkig med sit kamera, her ligger kimen til de tegninger, som både er naturalisme og abstraktion.
Men fotografiet er kun det første skridt på vejen i en yderst omstændelig proces. Motiverne skal bearbejdes, og her arbejder Karin Birgitte Lund ofte i serier. Når billederne har sat sig fast på hendes nethinde, bearbejder hun motiverne, omformer dem og får de billedmæssige muligheder frem.

Resultatet er de store, smukke tegninger. Man vægrer sig næsten ved at tro, at det er tegninger. Fladerne står præcist og med en farvetæthed, som var det litografi. Først ved nærlæsning ser man de utallige små streger og prikker, omhyggeligt udført med blyanter af forskellig tykkelse og hårdhed. Af og til udnyttes strukturen i papiret meget bevidst og medvirker til at overfladen bliver levende og inderlig. Der er intet skitseagtigt over disse arbejder, det er fuldt færdige kunstværker skabt med omhu og fordybelse over en lang periode.

Karin Birgitte Lund er en nutidig kunstner, med rod langt tilbage i tiden. Hendes tegninger udtrykker et moderne formsprog som er vel funderet i den klassiske kunst.