Kunstnerisk praksis

Julie Lundsteen Boserup lancerer i sine kunstværker en ny relation mellem os og vores nære omgivelser. Med skæve blik for den æstetiske og sociale heterogenitet, vi bebor, skaber hun collager, der forandrer vores erfaring af hverdagens vante indtryk, så vi kan møde den på ny og overraskes. Både af de facader, vi passerer hver dag og aldrig lægger mærke til, og de idealer, vi stræber efter, men alligevel genskaber på vores egen facon.

Til sin soloudstilling Gadeplan (2004) skabte Lundsteen Boserup således en collage af elementer fra udstillingsstedet Raca – og sit eget – nærmiljø: Vesterbro. Her var facaden fra en burgerbar på Vesterbrogade, en pølsevogn fra Frederiksberg Torv og en usmykket mur ved stripteasebaren Waterloo. Præsenteret på et tapet udgjort af printede fotos af fliser fra samme område, fremstod tegningerne som en rekonstruktion af Vesterbros visuelle og sociale miljø, der på en og samme tid var en fremmedgørelse og en ny åbenbaring af områdets særegne stemning. Som kunstneren forklarer: ”Selv om burgerbarens facade og pølsevognens fremtoning begge er højtråbende visuelle spektakler i vores urbane landskaber, er vi holdt op med at lægge mærke til dem.” Omvendt fremstår Waterloos hvide mure normalt helt usynlige for os ved siden af deres storbarmede reklameskilte.
Gadeplansåbenbaringerne var tegnet i forskellige formater og teknikker, med materialer som tusser, kuglepenne, farveblyanter og fotokopitryk. Det er materialer, der ligeledes er alment tilgængelige i vores hverdag og derfor hurtigt kan anvendes efter behov, præcis som digitalkameraet, Lundsteen Boserup altid har ved hånden i eftersøgningen af sine lokalområder. Således også i en gade i Berlin, der under titlen Autostrasse i 2003 blev genstand for en lignende afsøgning af ellers ubemærkede husgavle.
Det er nemlig de udeterminerede og oversete visuelle fremtoninger, som fanger Lundsteen Boserups opmærksomhed: ”En bar med omhyggeligt designet ’wild west saloon’ skilt og tyk gul nikotintåge for vinduerne. Kedelige plakater i et butiksvindue, der tilfældigvis er arrangeret, så de udgør et mønster efter farvelogik.” Som hun udtrykker det: ”Den sociale virkeligheds æstetiske ansigt er en mosaik af livsytringer fra mennesker, som vi aldrig møder, men som i deres forskellighed udfolder en frygtløs og stædig energi i deres livtag med virkeligheden.”
I andre tilfælde har Lundsteen Boserup derfor fokuseret i særdeleshed på de indgreb, almindelige mennesker gør i deres omgivelser. Fx med værket Neighbour (2003), hvor et hus i London, kløvet af forskellige beboeres interesser blev genstand for Lundsteen Boserups pen. Eller værket Mini Wonderland, skabt til udstillingen Daydream Nation (2005), hvor Lundsteen Boserup havde gjort en collage af præmierede haver og huse. Dette værk fremstår på den ene side som et udtryk for idealernes samlebåndskarakter i dag: Vi tilstræber de samme idealer. På den anden side var værket en hyldest til den energi, almindelige mennesker lægger i at efterstræbe dette ideal – og de personlige krummelurer, de alligevel pådutter deres ideal. Lundsteen Boserup havde således eftergjort husenes skabelsesproces ved møjsommeligt at samle dem fra enkeltdele og lade dem udfolde sig i tre dimensioners relief. Samtidig, gennem værkets collagekarakter og dets særegne blanding af sort/hvid og farvede partier, lod hun processen fremstå som en fortsættelse af barndommens påklædningsdukker, hvad de præmierede huse og haver vel egentlig også er – dagdrømmens eller luftkastellernes mulighed for at udfolde sig i virkeligheden.

af Ditte Vilstrup Holm