EXIT tekst/ Naja Rasmussen

Man skulle ikke tro det, men jo, hverdagens mest ordinære og knastørre varer og produkter kan faktisk forvandles til forførende og vedkommende visuelle kaloriebomber. Vi skænker sjældent en tanke, hvordan funktionelle og praktiske genstande som fx værktøj, arbejdsredskaber og diverse beholdere egentlig ser ud – og hvis vi gør, så begrænses vores associationer ofte af sproglige kategorier og systemer. Jeanette Hillig tømmer tegnene, fælder systemerne og giver på den måde køleskabet, malingen, keglen og toiletspanden nyt liv.

Udgangspunktet for Hilligs værkproduktion er det historisk tunge og traditionsrige maleri. Men i løbet af Grundskolen flød lærrederne i bogstaveligste forstand over, antog rumlig karakter og formatet blev tredimensionelt. Værkerne 4½ l Springfield og Flytte Sammen er derfor uden for en egentlig stilistisk kategorisering, men de befinder sig i grænselandet mellem abstrakt maleri, skulptur og ready mades. Maleriets kompositionsprincipper og virkemidler som bevægelse, dybde og tidslighed er helt centrale aspekter af værkernes udtryk. Processen er også vigtig for værkernes udsagn – konkret idet den løbende, amøbiske maling peger på værkernes konstruktion, og refleksivt idet betragteren selv må digte historien om materialernes relation til hinanden. I modsætning til det selvtilstrækkelige modernistiske maleri postulerer værkerne ingen lukkede, ophøjede sandheder om hverken kunsten eller livet. Tværtimod.

Sammensætningen af linierne, formerne, farverne og fladerne fremstår som et væsentligt udsagn om repræsentationens muligheder og begrænsninger. Når en trillebør lakeres sort, som i 4½ l Springfield, sker der en forskydning i vores sanselige oplevelse af trillebøren. Dens make over og sammensmeltning med køleskabet bevirker, at vores almindelige forståelse af de to genstande annulleres. De i forvejen designmæssigt neutrale ting placeres i et slags nulpunkt, hvorfra vi kan danne nye gyldige betydninger af dem.

Sammensætningen og bemalingen af materialerne gør, at værkerne henvender sig direkte til betragteren som taktile figurer. Der opstår et usædvanligt kropsligt nærvær, hvor oplevelsen af værkerne er lige så sanselig og absurd som at møde en softice med søm på. Det surreelle og absurde præg tilfører værkerne en underspillet humoristisk dimension. I det øjeblik de funktionelle objekter vendes på hovedet og bliver funktionsløse, så forvandles de til finurlige mutationer og åbne fortællinger.

Jeanette Hillig vasker vores begrænsende betydnings– og forståelsestavle ren og skaber et kunstnerisk udtryk, hvor velkendte men anonyme produkter fremstår som visuelt appel­lerende, forførende og udfordrende former. Værkernes sammensathed afsporer de sproglige og visuelle diskurser i en sådan grad, at trillebøren, køleskabet, toiletspanden, keglen og alle de andre sager frigøres, får karakter og aldrig bliver de samme igen.

Naja Rasmussen