Statement

videnskabelige og personlige forhold til viden omsættes i installationer, fotografi, video, skulptur, grafik og stedspecifikke projekter.

Æstetiske ændringer i landskabet, filosofiske betragtninger om mennesket i landskabet, sammenligning af naturskabte og menneskeskabte fænomener, æstetik i kulturlandskabet, arbejde m. kunststoffer som kontrast til natur, opløst form, optiske illusioner, fascination og afsky, farveæstetik, formkontraster, abstrakt rytme.

Man kan sige at jeg ser på landskabet og er opmærksom på måden vi aflæser og forstår landskabets visuelle udtryk. Jeg har lagt mærke til at vi ofte tilfører billeder og virkelige sansninger en betydning, som er meget personlig, og jeg mener direkte at vi ændrer det vi ser, netop mens vi ser det. Det er som om vi sammenligner det sete med andre personlige erfaringer om, hvordan sådan et fænomen kan og bør se ud.

Der skal ikke meget til for a skabe idéen om et landskab i vores tanker. En vandret streg på et papir vil for de fleste associere en horisontlinie, selvom der ingen detaljer er og end ikke et perspektiv. Og så snart en lille lodret streg indsættes, forholder den sig til horisonten, og der opstår et perspektivisk forhold. Mere skal der ikke til, en vandret streg er arketypen for horisont, som er et landskab.

Dertil kommer at alt hvad vi ser på pinedød skal have en logisk forklaring og være noget, se ud som noget vi kender. Og landskabet er jo virkelig et arketypisk og velkendt motiv. Men netop derfor er det underligt nok endnu nemmere at overbevise beskueren af et kunstigt landskab om at det er et virkeligt landskab. For det der mangler i billedet kan man jo bare tilføre i oplevelsesojeblikket, ved at åbne for hukommelsen. Mine fotos viser hvordan vi ser og husker detaljer, og viser i hvor høj grad vi tilpasser virkeligheden til vores ønsker og erindringer.