af Anne Lise Bagge
Erik Bagge kalder sig ”laboratoriemaler”. Hans nuværende udtryksform fandt han, da hans interesse for den globale problematik omkring forurening, kemiens overdrev i krig og fødevarer m.m. blev vakt. Senere har han spiddet magtens og økonomiens begær og menneskenes spillelidenskab.
Et nyere kapitel er hans nytolkning af digteren H.C. Andersens eventyr, læst og opfattet for voksne.
Erik Bagge udtrykker sig helst i billeder, udført på papir i en blandingsteknik bestående af tusch, akvarel, farveblyant, farvekridt m.v.
Erik Bagge udtaler bl.a. om intentionerne med sin kunst:
Jeg tegner og maler for at give mit (kritiske) bidrag til det samfund, jeg lever i. Billedsproget finder jeg specielt egnet, fordi det taler til os på en måde, som skrift og tale ikke formår.
Motiverne er barske, ja, men de harmoniske farver, de slyngede rytmiske linjer og ikke mindst absurditeten i billederne giver dem et forsonende og – synes nogle – humoristisk skær. Sådan er livet, og sådan har det altid været. Men vi må ikke blot lade stå til, vi må se livets kendsgerninger og kæmpe mod ødelæggelserne for at bevare balancen i tilværelsen.
Om tolkningen af H.C. Andersens eventyr giver Erik Bagge denne udlægning:
Det specielle ved H.C. Andersens eventyr er, at de har budskab til såvel børn som voksne; ”Kejserens nye klæder” er et godt eksempel. Megen satire ligger bag den uskyldige overflade; det gør dem evig aktuelle. Derfor har jeg illustreret flere af hans historier, set med nutidens sarkasme.
Men alt bliver skildret surrealt. Især piller jeg maveskindet af personerne (heksen i ”Fyrtøjet” får en kongekrone i maven, medens soldaten har penge og hjerter i sin).