6. Interview /kopenhagen.dk /Enter the Dragon /2006.

(Interview fra Kopenhagen.dk den 19. marts 2006
tekst og interview: Sune Fredskild)

ENTER THE DRAGON
- Interview med Thorgej Steen Hansen og Michael Boelt Fischer

Michael Boelt Fischer(1974) og Thorgej Steen Hansen(1967) sender et karatespark direkte til synssansen med udstillingen Enter The Dragon. Det er et fantastiske visuelt over-load af punk-rock, reggae, science fiction, litteratur og økonomiske teorier udtrykt gennem tegninger, collager og malerier i en totalinstallation med inspiration fra romantikkens salonophængninger. Begge kunstnere er medlemmer af kunstnergruppen Selvsving. Kopenhagen mødte de to i Fabrikken for Kunst og Designs udstillingsrum, Showroom, som de har omdannet til et drengeværelse med tilhørende sound system.

………

Sune: I skriver i jeres pressemeddelelse, at jeres udstilling er et angreb mod den hvide kube. Hvad har imod den hvide kube?

Thorgej: Personligt synes jeg, tingene bliver fjernet fra den person, der har skabt dem. I den hvide kube bliver værkerne løftet op til noget, de ikke er… Som kunstner personligt bliver jeg fremmedgjort for mine ting, hvis de bliver hængt op i et klinisk hvidt rum – så forsvinder den energi, jeg gerne vil have frem i mine ting.

Sune: Hvordan kom I frem til titlen?

Thorgej: Enter the Dragon er en Bruce Lee film, og dragen og det kinesiske kommer til udtryk i de udvendige stofbannere, som refererer til det kinesiske nytår og de stofdrager, man bruger i forbindelse med ceremonien. I stedet for at dragen spyr ild, spyr den musik via vores sound system. Og Lee ”Scratch” Perry, den legendariske dub of reggae producer, har lavet et album inspireret af Bruce Lee film.

Sune: Det vil sige, at I sidder på jeres drengeværelser og lytter til heavy-rock og reggae medens I tegner?

Thorgej og Michael: Ja…

Sune: Det er i hvert fald sådan jeg forestiller mig det, når jeg ser udstillingen…

Thorgej: Jeg har de sidste 3-4 år haft min pladesamling som hovedinspirationskilde. Jeg synes, der var så mange ting i covers, tekster og musikken.

Michael: Og teenageværelset er et godt sted at mødes som udgangspunkt for fascination af nogle ting. I og med at vi omdanner rummet, er det også en måde at sætte værkerne ind i den kontekst, vi vil have de skal aflæses i.

Sune: Det vil være svært at pille ét værk ud fra udstillingen…

Thorgej: Det har du ret i, set ud fra et merkantilt økonomisk synspunkt. Det vil være svært kun at købe én ting. Men det er bevidst, tingene vokser ud af hinanden – jeg har tegninger med fra 2001, og nogle af elementerne går igen i de seneste værker…

Sune: Ophængningen gør, at beskueren selv må finde en en ruten gennem værkerne…

Thorgej: Ja, beskueren bliver nødt at engagere sig. Man får ikke bare præsenteret et værk, som man kan kigge på i ro og mag, fordi de andre værker hele tiden tiltrækker opmærksomheden. På den måde insisterer vi på, at beskueren skal være kreativ, det er ikke kun kunstneren, som står for det kreative.

Michael: Det er også en måde at insistere på diversitet frem for ensartethed.

Sune: Det virker som om i gerne vil provokere med den meget slagkraftige retorik i pressemeddelelsen, og det visuelle angreb I leverer med udstillingen. Der er også politiske temaer i flere af værkerne…

Thorgej: Jeg ser ikke mig selv som en politisk kunstner, men jeg er politisk. Jeg lytter meget til punk og reggae, og der er mange politiske temaer i musikken, så inspirationen ligger lige for…

Michael: Hvis man laver kunst og udstiller i det offentlige rum, så er det i princippet et politisk udsagn. Det politiske i mine ting er mere indirekte, det er ikke ment som et politisk redskab.

Thorgej: Jeg synes det er vigtigt at manifestere et politisk ståsted i forhold til den samfundssituation, som der er i Danmark i øjeblikket. Retorikken i pressen er blevet meget mere sort/hvid, man hører nærmest kun yderpolerne udtale sig. Grænserne for hvad man kan sige, er blevet flyttet så meget, og udlændingepolitikken er blevet strammet, så det er blevet flovt at være dansker.

Michael: Når man trækker på referencer uden for kunsten, er det svært ikke at have noget med, som er politisk, eller som udtrykker holdninger, fordi man relaterer til det, som er omkring én.

Michael & Thorgej har en masse at sige om deres udstilling, men mindst lige så meget at sige om alt muligt andet, f.eks. kulturpolitik, den københavnske galleriscene og kunstens potentiale. Snakken går, og det er fantastisk hvor mange emner Enter the Dragon giver anledning til at diskutere.

Michael: Hvis man arbejder med at bringe en andethed ind i kunsten, er samarbejdet mellem kunstnere altafgørende.

Thorgej: Det er også noget af det, vi har taget med fra Selvsving. Alle malerierne har vi malet i samme rum, og vi købte materialerne sammen – det kan man også se på farverne og ophængningen, som virker som en helhed, selvom vi har holdt vores værker adskilte.

Sune: Michael, du har mange referencer til økonomiske teorier i dine billeder og på reolen ved sengen, står der masser af bøger om emnet og en del udgaver af bladet Wired. Er det noget, som interesserer dig meget?

Michael: Det er en måde at forholde sig til den merkantilitet, som er i kunst. Og bruge nogle af de merkantile strategier og få dem til at indgå i den kunstneriske praksis.

Thorgej: Ved at bringe nogle politiske og økonomiske ting ind i sin kunst kan man bruge kunsten som en form for eksorcisme. Når man ser TV og bliver flov over retorikken eller Danmarks deltagelse i irakkrigen eller et andet politisk emne, kan man, ved at lave en tegning, kanalisere sin vrede eller afmagt ud på den måde. Så det er forkert at sige, at jeg ikke er en politisk kunstner, for det er en del af min virkelighed; derfor kommer det med i kunsten.

Sune: Hvordan kan det være, at der er kommet en ny interesse for rockmusik og det psykedeliske? Som jeg får associationer til, når jeg ser jeres installation eller f.eks. Christian Finnes (Medlem af Selvsving red.) tegninger…

Thorgej: Vi har altid haft musikken med i Selvsving. Men i vores forældres generation var der ikke særligt meget musik. Min forældre havde et par militær-march plader…

Michael: Det passer meget godt. Mine forældre havde fem Elvis plader og to med Cliff Richard haha… Men specifikt i forhold til det psykedeliske så tror jeg, det er pga. den transcendens, der ligger i det. Evnen til at række ud over sig selv og ikke bare være tilfreds med at have nok i sig selv. Men virtualiteten, som ligger i det psykedeliske, er noget, som også ligger i det kunstneriske rum, fordi kunsten til dels er et begrebsligt rum. Derfor er virtualiteten, som ligger i f.eks. op-art, noget, man kan tage op igen, fordi den igen er blevet konkret på en ny måde i kraft af internet. Der er pludselig endnu flere berøringsflader, end der har været tidligere…

Thorgej: Man kan også se det som en drøm eller en flugt til en anden virkelighed; en mere farverig og udsvævende kultur, som ikke har ret meget plads til i Danmark i dag.

Sune: Jeres udstilling er en kommentar til den hvide kube og kunstinstitutioner som sådan – hvad synes I om planerne for en kunsthal kombineret med gallerier i Ørestaden?

Michael: Det er i virkeligheden det, vi har her.

Thorgej: Ja, Kulturfabrikken er jo et udmærket eksempel på, hvad en kunsthal kunne være. Her er et showroom og rundt omkring værksteder og atelierer. Men hvis gallerierne skal have en platform i forbindelse med kunsthallen, hvor de kan kører deres kunstnere i stilling, så er ideen væk. Altså, en kunsthal skal være et alternativ til det kommercielle kunstmarked. Det skal ikke være et udstillingsvindue for gallerierne. Hvis staten og kommunen skal smide penge i sådan et sted, synes jeg, det er helt forfejlet.

Sune: Det vil nok blive delt op sådan at kommunen/staten støtter den del af bygningen hvor kunsthallen ligger, og gallerierne lejer sig ind i en anden del af bygningen.

Thorgej: Det ideelle ville være, at man havde et udstillingssted med x antal kuratorer, som var uafhængige af kommercielle, statslige og kommunale interesser, og som kunne være ansat 1-3 år af gangen. På den måde ville hver kurator have frihed til at vise hver deres specielle interesse indenfor kunsten. Der skal være plads til alle kunstgenre og former; fra det mest konservative til det mest eksperimenterende og radikale. Der skal være plads til det hele, mangfoldigheden er en af styrkerne ved kunstscenen.

Michael: I en kunsthal vil man kunne vise det socialstrategiske potentiale, som kunsten har, men som tit bliver overset. Kunsten kan stikke retninger ud, som peger ud over andre ting, og på den måde mener jeg, at kunsten er så aktuel, som den nogensinde har været.

Sune: Bliver det ikke sværere og sværere at nå igennem til folk med kunsten, netop fordi der er så meget af den? Lige nu er der måske 20 eller flere udstillinger i København…

Michael: Ja, det når lige op til drøblen.

Thorgej: Det er ved at æde sig selv i trendyhed.

Michael: Men det dør også ud igen, når folk er ved at kaste op over det…

Thorgej: Som kunstner skal man fokusere på hvad kunsten kan frem for alt muligt andet. Jeg har ikke noget imod at ting bliver trendy – det gør at man får et større publikum men for at kunne holde publikumsinteressen er det vigtigt at tage andre ting med ind. I Selvsving har vi taget digtere og musik med i arrangementerne så der opstår et liv omkring kunsten, i stedet for at livet kun foregår til ferniseringerne hvor folk går og drikker bajere.

Sune: Du sagde tidligere, at samarbejdet mellem kunstnere er altafgørende for at trække den andethed, som I taler om, ind i kunsten…

Thorgej: Ja, så kunsten bliver større end én selv. Det er ikke et narcissistisk projekt. Kunsten kan være meget navlebeskuende, derfor er det godt at udstille sammen med andre, så man får et modspil. Vores værker er vidt forskellige, men når man ser dem installeret sammen, så trækker de på nogle af de samme ting. Tingene beriger hinanden, fordi der kommer en anden dynamik, end hvis jeg havde lavet en soloudstilling. Vi har trukket på den romantiske salon. På den tid gik kunstnerne meget op i selv at arrangerer udstillinger som alternativ til den akademiske salon. Kunstnerne var mere interesserede i, at manifestere nye sprog i fællesskab end at manifestere sig individuelt. (…) Kunstnere er igen begyndt at arrangere udstillinger selv, og det tror jeg er nødvendigt for at bevare en dynamisk kunstscene.

Sune: Er det det Selvsving handler om?

Thorgej: Selvsving er, hvad vi gør det til. Der er ingen regler i Selvsving. Men vi har noget af det samme, fordi vi udstiller sammen og tegner på hinandens ting, så der er en udviskning af den enkelte kunstner i den form – der står ikke, hvem der har lavet hvad; det hele er bare Selvsving.

Michael: Bare det at vi er nået til den her diskussion viser, hvad det, er vi forsøger med udstillingen: At trække diskussionen op så diskussionen handler om noget andet end blot det formelle. Et forsøg på at diskutere nogle større perspektiver.

Sune: Er det for at fremhæve dette, at I ikke har lagt vægt på det tekniske i de enkelte værker?

Michael: Jeg synes, ophængningen og totalinstallationen skaber en transcendens af det enkelte værk. Samtidig kan man sige, at hvis vi hver havde lavet 100 pisse dårlige værker, så var det blevet en pisse dårlig installation.

Thorgej: Jeg er mere interesseret i den umiddelbare energi end den tekniske udførsel, men jeg går op i at hvert værk fungerer på sine præmisser. Jeg er ikke interesseret i teknik, fordi budskabet tit bliver kvalt.

Vi går ned i selve udstillingen og Thorgej sætter The Upsetters – Kung Fu Meets The Dragon på anlæget. På coveret ser man en sort mand sende et karatespark i ansigtet på lytteren. Første nummer er Enter the Dragon!

Sune: Hvorfor har i delt udstillingen op?

Thorgej: Det har vi valgt for ikke at forstyrre de individuelle udtryk. Køjesengen er en måde at dele rummet op på, men også en anledning til en fortælling. Vores udlægning er, at de mennesker, som bor her i “bunkeren”, betjener sound system’et udenfor i stedet for en kanon.

Sune: Det er også lidt mere fredeligt…

Thorgej: Ja, men det er stadig en manifestation. Når man fyrer kanonerne af så er det fordi folk er ude på at ændre nogle ting på samme måde giver man et budskab videre ved at spille en bestemt slags musik.

Dragen spyr musik igen til afslutningsfesten d. 1. april, hvor Thorgej & Michael selv er Djs sammen med Jesper Dalgaard og O.D. Dødsprinsen spiller live.