Anmeldelser og pressemeddelelser

Margit Larsen.Kunstavisen 1.2002

Gråt vejr og humør – blev vendt til store/gode indtryk og oplevel­ser udi streg- og farveglæder ved kig på Pia Birkholms værker af liv/død, køer ”kogalskab”, befolkede landskaber og bymotiver fra Paris.

PARISERLEGAT TIL GAVN OG GLÆDE

Det taler Pia Birkholms udstilling i Galerie Gerly for. Pia Birkholm har via sit legatophold i Paris i 2001 bevist, dels sin legat- værdighed, og dels hvor meget et legatophold betyder. Heldigvis skal hun på et nyt legatophold i 2002 – også i Paris, hvor hun selv er spændt på at bygge videre på storbyindtryk kontra hendes danske liv på landet – omgivet af køer. Held & lykke med næste legatrejse PB! – Den glæder jeg mig allerede til at se.

På Galerie Gerlys bagvæg i underetagen ses et par drabelige oliemalerier, som ved første blik gav mig indtryk af og mindede om en landlig slagtescene af et hovdyr (ko/gris). Ved nærmere øjesyn viste det sig at være en drabelig menneskefødsel – hvor livet ikke slutter, men smerte- ligt begynder, Galleriejer Gerly kommenterede min umiddelbare indskydelse ved at tilføje, at det netop havde været en dramatisk fødsel og op- levelse for Pia Birkholm. At den skildrede fødsel må have været en drabelig oplevelse kom via sin stærke ægthed til udtryk.

Citat fra Pia Birkholms egen pressemeddelelse taler for sig selv og er meget dækkende. Hun skriver: ”Mit grundlæggende mål er via kunsten at søge et sandt udtryk for noget alment eksistentielt. D.v.s. en ægte forløsning af en ægte oplevelse. Jeg vil for alt i verden ikke lave pæne bil- leder. Jeg kan ikke fordrage pæne billeder. Billeder skal være ægte – de skal have kraft, som er ægthedens stempel. Der er liv og død i mine billeder, men også en stille “væren”. Farven interesserer mig mest.

Derfor mærker jeg motivets opløsning, men jeg har lyst til at fortælle historier i mine billeder. Farverne forfører mig, farven, der lyser som et åbent åndedrag – men historierne presser sig også på. Opgaven er at forene disse to – at sige sandheden med farve."

De grundlæggende mål indfrier Pia Birkholm til fulde i farve, ord og handling. Farvevalg og komposition – går lige ind.

”KODANS” (Kogalskab)

Kvægmotiver forekommer at være mindre eftertragtede og attråværdige – set med en byboer/københavners øjne. – Men ikke Pia Birkholms. Motivvalget kan som sådan være ligegyldigt, men køer er et foretrukket motiv i PBs billedverden. Via sit danske liv på landet er PB omgivet af køer.

Blyant og oliepasteller med sjæl, tråd og nerve

Olienotater på papir med portrætter og skitser af køer, skildret med en »fin livfuld pen« kan beses i overetagen. For mig tog det tid at blive løs- revet fra blyantstregerne og oliepastellerne. Enkle og smukke. Gode eksempler på – hvor meget/lidt – er nok. Sensuelle og fordybelsesværdige værker. Egnet til undervisnings­brug – efter devisen: »Forbilledligt og eftertragtelsesværdigt«

4 rammer á ca. 12 oliepastiller og blyantskitser fra Paris er sær­deles seværdige »dagbogsnotater«. Samlet og isoleret set – enestående. For- materne er beskedne – men oplevelserne store! Se dem! De er værd at eje. Oliepastellerne fra Paris og skitserne i øvrigt kunne jeg ønske blev udgivet i bogform eller som oplæg til plakater og til illustration for, hvor godt det kan gøres. Pia Birkholms potentielle drivkraft er meget stor.

PIA BIRKHOLM – RETROSPEKTIV

Af Kristian Jensen, Kunstavisen nr. 8/2000:

På Frederikshavn Kunstmuseum kan man indtil 8.oktober se en retrospektiv udstilling med den nordjyske maler Pia Birkholm.Hun er i høj grad kolorist – hendes kolorit er kraftig, varm og med mange nuancer. Pia Birkholm bor på en gård, og det præger hendes motivverden, hvor køer, heste, får og landskabet ofte er dominerende. Man træffer også kombinationen børn-dyr-landskab eller portrætstudier.

Man fornemmer temperament i hendes billeder fra det næsten voldsomme til det helt lette. Den retrospektive udstilling viser, at Pia Birkholm på mange måder har holdt fast i sin kolorit og motivverden uden dog at være gået i stå. Pia Birkholm har været på de censurerede udstillinger, har modtaget en række legater og er repræsenteret i mange offentlige sammenhænge.

NATUR OG MENNESKE

Af Erik Mosegård Jensen, Kunstavisen nr. 4/1992:

Også Pia Birkholm, som viser oliebilleder I Galerie Gerly, har et tæt forhold til naturen – husdyrene indbefattet – og ikke mindst årstider og klima. Typisk er et billede som ”Fårestudie”, regntung dag, 24X30 cm, domineret af violet og blågrøn tung himmel bag nøgne ultramarin grene, mens enkelte små huse lyser rødt og grønt i horisonten, og fårene tæt ved som kontrast til den tunge varme atmosfære står kølig koboltblå, dog med røde, gule og violette gnister I ulden. Dette er nok billeder I Harald Leths og Poul Ekelunds tradition, men med sin helt egen sanse- lige oplevelseskraft og suveræne brug af farven. ”Hestestudie, vinter” er et let, frostklart billede med høj himmel; en orange løbende hest langt borte og violette får fremhæver kulden. ”Dyr på marken, vinter” er bare 22X22 cm, men rumligt opbygget. Himlen er let, lys grøn og blå med rosa horisont, som møder en gul mark. Nærmere: Kobolt jord. Nær: Ultramarin og violette dyr. Ultranær: Varme, brune heste. At man fristes til at bruge gloser fra filmens terminologi, viser billedernes sikre rumopbygning.

Af Leif Bøgh, Nordjyske Stifttidende 15/6 2005
Pia Birkholms tretten billeder illustrerer, hvordan hun eksperimenterer med dels landskabsmotiver dels med former i studiet. De udmærker sig ved deres koloristiske kvaliteter og en sikker penselføring. Især i studierne eksperimenteres der modigt med komposition og former, der i et enkelt værk nærmer sig det abstrakte.

PRESSEMEDDELELSER

“Jeg tager stædigt mit udgangspunktt i det sete. Bag al god kunst må ligge en oplevelse, og denne oplevelse skal formidles inden for male- riets egne love ved en fordybelse i de maleriske problemer, således at det private bliver alment. Det er som altid “det befolkede landskab” i det nordenfjordske lys, der optager mig. Naturens “væren”, der brydes af for eksempel køernes bevægelse – den indbyrdes samklang. En stille væren eller en dramatisk væren. Og det skulle gerne ende med billedets væren. Når billedet har sit eget åndedrag, er det færdigt. Jeg er optaget af spændvidden i farven, fra den mørkeste til den lyseste, fra det tætte til det lette. En friskhed i farven som rugbrød. Ikke indviklet eller fikst men ærligt som god gedigen mad. Sandheden er banal og naturen er en uendelig kilde at øse af". Pia Birkholm, november 1999

“Jeg har altid stræbt efter at få farven til at lyse. Det har ofte medført, at jeg har nærmet mig den rene farve. Nu har jeg betrådt en ny sti, jeg har indført farven sort og resultatet kan ses i mine nye arbejder hos Gerly. Motivvalget er stadig mennesker, dyr, landskab – altså “befolket natur”. Og mit ærinde er stadig at fange den stille “væren”, essensen så at sige. Et pludseligt solstrejf, en sky, en blånen i himlen, en ko, der stopper op – det forandrer sig hele tiden. Man kunne kalde det et uendeligt stilleben. Det er som om, det har sit eget liv, sit eget ånde- drag og sine egne love. Det handler om altings relativitet og dybe indbyrdes afhængighed – også når man foretrækker livet med farve.

- Arbejder helst ude i vejret direkte foran motivet, sidder og “vejrer” som en jæger.

- I de lykkelige øjeblikke (bygget på mange års slid og selvdisciplin) kan man slippe kontrollen og gå på vingerne sammen med inspirationen – der, hvor tegningen tegner sig selv og maleriet maler sig selv. Jeg holder forførende sensibel. Blyanten og olien har jeg aldrig sluppet. Der er en verden at udforske. Og det har jeg foreløbig gjort hele mit liv. Atelierarbejdet er dog også vigtigt, en roligere, mere nøgtern arbejdsgang, hvor billedets egne love tager over." Pia Birkholm, 1997