Peter Holst Henckel

Peter Holst Henckels kunstneriske praksis udspiller sig i krydsfeltet mellem æstetik, politik og poesi. Ofte balancerer værkerne hårfint på grænsen mellem et enkelt, klart udtryk og en konceptuel fortættet kompleksitet af betydning. Det umiddelbart enkle udtryk inviterer beskueren til selv at interagere med værket og tage del i betydningsproduktionen. For Peter Holst Henckel er der ingen modsætning mellem form og indhold, æstetik og betydning. Tværtimod spejler værkets formelle og samfundsmæssige dimensioner sig til stadighed i hinanden og danner derved nye figurer, nye betydninger, nye spørgsmål. Mødet med værkerne inviterer derved publikum til overvejelser omkring forholdet mellem æstetik og dens historisk/politiske kontekst.

Der ligger heri, at kunst ikke er en isoleret verden for sig, men snarere én af mange måder at være i verden på,- at forstå og forholde sig til verden på. Kunsten kan på den måde bedst beskrives som et interface. Som grænsefladen mellem os og verden. På samme måde som grænsefladen på en computer etablerer et fælles sprog mellem computerens binære koder og os brugere, kan kunsten etablere og praktisere et fælles rum som gør os istand til at være i og forholde os til vores fælles livsverden i alle dens facetter. Sociologen Zygmont Bauman har udtrykt det meget præcist da han i et interview udtalte, at set fra hans synspunkt er en af nutidens store opgaver den at “genlære evnen til at kunne oversætte individuelle problemer til fælles spørgsmål”. En udmærket beskrivelse af Peter Holst Henckels kunstneriske praksis.