Search
Arkiv for Dansk Billedkunst Kunstdk.dk - Danish Art Archive
Cecilia Westerberg

Installation

2007

Værket med titlen Kongen, som vises på Kronborg slot er skabt ud fra en undersøgelse af kongelige maleriportrætter og de symboler, som bliver brugt for at vise magt, lydighed eller rigdom.

I Kongesalen hænger der kostbare og detaljeret udførte gobeliner med kongeportrætter. Westerbergs værk tager også udgangspunk i et portræt af en konge. Posituren er taget fra et maleri af Christian d. 7, men i stedet for et
klassisk kongeportræt, består Westerbergs portræt af en nøgen mand tegnet i en tynd, sort streg, som er projiceret op på væggen. De ydre symboler er skrællet væk – tøj, smykker og våben. Tilbage står den nøgne figur uden reel magt. Rundt om i rummet er smykkerne og kæledyrene ligeledes projiceret op på væggene, men taget ud sin kontekst mister de status, de er tømt for værdi.

Foran en gobelin ligger en bunke plakater med en tegning af de enevældiges kongekrone. Magten er blevet mangfoldiggjort og deles nu gratis ud til folket – de besøgende. Plakaten fungerer både som skulptur og som tegning.