Search
Arkiv for Dansk Billedkunst Kunstdk.dk - Danish Art Archive

CV

Om Bank & Rau

Bank & Rau bevæger sig rundt i kunstens grænseområder, der hvor kunsten støder op mod andre felter.
Som udgangspunkt er kunst befriet for nytteværdi, og skal som sådan ikke bruges til noget. Men for Bank & Rau har det været vigtigt at sætte kunsten op mod den nytteverden vi mennesker befinder os i, og en rød tråd gennem deres værker er håndens arbejde og det arbejdende fællesskab. Gruppens værker har et folkloristisk islæt og forbinder ofte det praktiske med det esoteriske i én fortælling.
Bank & Rau lægger sig i en slags avantgardistisk slipstrøm hvor kunstneren har et ønske om at genskabe verden, med dens ting og liv, genskabe den i sit eget billede, at blive et frit menneske i en fri verden, gennem at omstøde traditioner og ændre udformningen af alle fysiske menneskeskabte ting.
Bank & Rau har lavet kunstparade i gaderne, overdådige spiselige installationer, teaterperformance, viskestykker og duge, vidunderkamre, møbler, mobiler, relieffer, mosaikker, installationer, skulpturer, malerier osv. I deres kunst bevæger de sig undersøgende og med stor appetit gennem altid nye materialer, der kalder på andre teknikker end de vante og som derfor er i stand til at beskrive nye tilstande, for at ende med et værk der omringer sin beskuer igennem sin stærkt taktile tilstedeværelse. Nogle gange I det definerede kunstrum, andre gange udenfor.

Udvalgte udstillinger:
2012 Kunstparade, Museet for Samtidskunst, Roskilde
2011 Et Sted bliver til, Rønnebæksholm, Næstved
2010 Party & Lost, Den Frie, København
2009 Til Vægs, Kunsthal Charlottenborg, København
2008 A Woman’s Touch, We love Asbæk, København
2007 Violet Society, Beaver projects, København / Kød & Værktøj, Karrierebar
2006 Slipping back into the darkness, Sparwassser, Berlin / Busan Biennalen, Korea
2005 Shooting Party, Gl.Strand, København / Collective Creativity, Friedericianum, Kassel
2004 Brutal Fruit, Kirkhoff, København / Kabinet, Paint Box Extensions, København
2003 Midlertidige Rum, Charlottenborg Kunsthal, København
2002 Mirakler 3, Galleri Nikolai Wallner projectroom, København
2001 Mirakler 2, Efterårsudstillingen, Charlottenborg Kunsthal, København
1999 Mirakler, Det Kongelige Danske Kunstakademi, København

Udsmykninger:
Esbjerg Gymnasium
Novo Nordisk, Måløv
Rådhuset, Fredensborg
Nykredit, København